Fri mig fra negligeringen af fagkundskab 

Postmodernitet har i dag taget sit indtog på den offentlige debat og printet sig ind på nethinden af de herskende meningsdannere i den nuværende vestlige del af verdenen. En mentalitet der truer vores individuelle frihed og udvikling, hvor de som har ordet i sin magt, har brudt med tidligere omfangsrige opgør, ved nedkæmpelsen af den sociale kontrol, den kulturelle frisættelse og opnåelsen af økonomisk uafhængighed. Dette har placeret den almene diskurs i fortvivlelse. En fortvivlelse placeret i, hvor den næste opstand skal rejse sig og hvad den skal rejse sig op imod.

Nye kampe, som er repræsenteret i, at historiens resultater i stort set alle lag, fra videnskabens resultater, til litteraturens guldkorn skal revurderes og forkastes på baggrund af ophavspersonens hudfarve, klasse og/eller køn.

En skikkelse af fordømmelse imod det etablerede er skabt, på trods af fundamentets egentlige evne til at udvikle vores samfund og sætte individet fri – hvilket har taget sit stedfæste i at tilslutte sig det relative og anfægte det absolutte. En tro på at fremskridt er subjektivt, og det fundament af viden og resultater som vores samfund er bygget på, skal forkastes. Dette skal ske til fordel for det som egentlig har gjort os velstående, oplyste og uafhængige, samt dermed frie – som i navnet på postmoderniteten anses som postulater frem for fakta.

Hvor værdirelativismens accept af kollektive rettigheder og dermed at intervention mod folkeslags og andre minoriteters brud med menneskerettigheder er ilde set. Da vi som velhavende, ciskønnede, heteroseksuelle og hvide mænd, ikke bør se vores moralske kodeks som hævede over deres.

En tilbøjelighed sporet af intellektuel dovenskab, som godkender denne selektive fakta distribuering, hvor samfundskritik er accepteret på trods af dets manglende evne til at tage udgangspunkt i alment accepteret videnskab. Et nuværende stadie, hvor din mening er ligeså god som din nabos, samt at din holdning og verdensforståelse, hverken bliver bedre eller dårligere, af at sætte sig ind i sagerne og få en almengyldig forståelse af valid viden.

Når religiøse forkynderes kritik af det liberale demokrati ikke fordømmes eller der er folkelig anerkendelse af Alternativets kritik af regnemodeller, bør vi som samfund i stedet for revurdere vores position og hvilken fremtid vi ønsker at gå i møde. Da benægtelsen af videnskab vil kunne destruere det fundament som vores samfund er støbt i.

En trussel er dannet mod den frihed, som vores samfund har skabt og har værnet om. I stedet for denne tilbøjelighed, bør rationaliteten og anerkendelsen af værdien af viden hentes tilbage. Hvor de belæste og dem som har erfaringen på sin side, igen vil være dem som diktere den offentlige diskurs og vil blive lyttet til. Altså vil dannelsen af en elite, som er bygget på fagkundskab, til vær en tid være at foretrække og trumfe den ophøjede lægmandsbetragtning i postmoderniteten og sikre at udviklingen er funderet på et oplyst grundlag. 

Anbefalet3 anbefalingerUdgivet i Demokrati, Kultur, Ukategoriseret

Related posts

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.