Dansk debat er fucking forudsigeligt. Debatten er en cirkelformation, hvor hele debattens personarsenal er linet op. Nogen skærer en grimasse, og så følger reaktionerne ellers. Nogle erklærer sig enige, andre er rasende uenige. Andre igen er pisseligeglade, og synes, der er vigtigere ting at diskutere. Og alt debat, der ikke relaterer sig til den aktuelle grimasse, der udgør dagsordenen, har svært ved at trænge igennem. For debatten er præget af alt for meget fokus på aktualitet.

Alting skal være aktuelt, for at det for alvor er relevant. Og det er en fejlvurdering af de helt store. Aktualitet og relevans er ikke to ting, der er knyttet så direkte til hinanden, som man ellers skulle tro, hvis man observerer på debatten i Danmark. Der er behov for at få gjort op med denne aktualitetstanke, der præger debatten. Ikke, at der ikke skal være plads til aktualitet. Vi skal bare også tænke i at lave plads på scenen til noget, der ikke nødvendigvis er aktuelt og knyttet til en allerede igangværende debat, dagsorden eller historie. Helt konkret er der brug for at smide skyklapperne væk og lade principielle og generelle overvejelser, spørgsmål og debatindlæg komme til også.

Som det er lige nu, domineres debatten af reaktioner på noget andet – og disse reaktioner er netop kun noget værd, fordi de reagerer på noget andet. De har ikke nogen i-sig-selv-liggende værdi. Jo, jo, ganske vist. Det er vigtigt at give modsvar og reaktioner til diverse historier og ting og sager, hvor man kan byde ind med noget. Men det er fandeme sørgeligt, hvis dansk debat ikke er andet end Inger Støjberg der gør noget fucked up og så en masse mennesker, der reagerer herpå. Det kan vi simpelthen gøre bedre. For i virkeligheden er det de dybereliggende spørgsmål og emner, der er værd at diskutere. Og det er desværre den slags, der ofte overses i debatten, som den er nu. Det er derfor, jeg finder det nødvendigt at lave sådan en omgang metadebat som denne.

I virkeligheden kan den nuværende situation sammenlignes med en samtale af den lidt overfladiske slags, man støder ind i til receptioner med pindemadder og champagneglas fyldt op med noget, der typisk er billigere end champagne. Der er en helvedes masse smalltalk, men ingen når rigtigt ind til kernen og de eksistentielle, principielle samtaleemner bliver højst kradset lidt i. Smalltalk er slet ikke dumt, men det skal doseres. Og det har vi behov for at indse i de debatterende kredse i Danmark. For når vi smalltalker os derudad om alt muligt gøgl, får vi slet ikke gjort plads til det, der virkelig rykker noget. Så lad os nu begynde for alvor at fokusere lidt på blandingsforholdene i debatten, så der både bliver gjort plads til smalltalken – men især gjort plads til den slags debat, der ikke nødvendigvis er dagsaktuel, men som alligevel er både vigtig og relevant.

Responses

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.