Vi lever i et dejligt land og i et samfund, hvor næsten alt er muligt for det enkelte individ. Men vi lever også i et samfund, der stadig har brug for feminisme, og dermed ligestilling.

Jeg kalder mig selv feminist, fordi jeg mener at mænd og kvinder skal være lige. Vi har brug for feminisme fordi, at der er mange ting mænd må, som kvinder ikke må, fordi de er kvinder. 

Fx. jeg som pige, skal tænke over mine fremtidige jobmuligheder, hvis jeg vil poste et topløst billede på nettet. Det skal mænd ikke, da deres kroppe bare er kroppe, og min krop bliver set som noget seksuelt og måske endda perverst.

Nu tænker du nok “Wow first world problems hva?” – men det er et problem. Det er et problem, fordi at kvinder allerede her, bliver set anderledes end mænd. Det er et kæmpe problem, fordi vi antager at kvindekroppen er mere seksuel end en mands krop. Det er muligvis også en af grundene til, at mænd synes det er okay at røre kvinder uden samtykke.

Kvinders kroppe bliver hver dag set som noget seksuelt, og det er #Metoo kampagnen også et tegn på. Kampagnen er et tegn på, at flere og flere mænd seksuel chikanerer kvinder (og mænd) dagligt. Kampagnen er også et tegn på, at vi har brug for feminisme og brug for ligestilling. Vi har brug for, ikke at overskride hinandens grænser. Jeg har tidligere sagt dette til mænd i byen “Aldrig gør noget på mig, du ikke vil have en homoseksuel mand gjorde på dig uden tilladelse” – fordi så forstår de det. Læg mærke til, at hvis der er nogen der tager brug af det frygtelige ‘victimblaming’, så er det mænd. Det er mænd der mener, at kvinderne selv lagde op til det, og det er her vi har brug for feminisme og feminister der råber op.

Feminisme er ikke et dårligt ord, bare fordi “femi” indgår i det. Det er ikke noget du ‘tilslutter’ dig til fordi du hader mænd, og fordi kvinder er bedre. Du er feminist så snart du ønsker eller kæmper for ligestilling. Vi fokuserer så meget på feminister der hader mænd, og ikke nok på de feminister der også kæmper for mænd – Fx. Mænds ret til længere barsel og mænds ret til juridisk abort. Vi skal vise at vi ikke er mandehadende, højtråbende kvinder, der kaster en drink i hovedet af mænd, hvis de kigger mærkeligt. Vi skal derimod vise, at vi kæmper for retfærdighed blandt kønnene og ikke mindst kæmper vi for, at begge køn skal være lige. 

Responses

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  1. Sarah Gruszow Bærentzen

    Meget enig! Feminisme er et historisk, men dog kønsneutralt ord.
    Der er mange grunde til, at ordet er misforstået. En af dem er at kvinders rettigheder fylder markant mere, end de andre køns rettigheder i den offentlige feminisme debat. Men der er ikke en feminisme, men mange. Så plz mænd, råb op! -vi mangler jer.

  2. Marie Elisabeth Jewkes

    Jeg er tildels enig med dig. Jeg mener ikke, at det, at der bliver set forskelligt på mande- og kvindekroppen er et problem, eller noget der burde laves om på. De er jo trods alt forskellige. Jeg synes det burde være op til den enkelte person, uanset køn, hvorvidt man vil lægge et topløst billede op på et socialt medie. Netop derfor synes jeg også, at det er forkert, at et medie som Instagram sletter billeder af topløse kvinder. Men igen, jeg oplever ikke, at mandekroppen bare bliver set som en krop i forhold til kvindekroppen.

  3. Martin Kofoed Pedersen

    Tro mig. Hvis en fyr ligger et billede af sig selv i bar overkrop på et socialt medie får han “Vi gider altså ikke se på dig i bar overkrop”-kortet smidt i ansigtet, ofte!
    Der er mange typer billeder, der er socialt acceptable for kvinder at dele, som mænd ville blive direkte udstødt ved.
    “Se min nytrænede røv og mit duck face”..
    I det hele taget får kvinder portrætter langt flere likes og positive kommentarer.
    Kvindekroppen er et gennemgående tema i billedkunst.
    …og alt sammen af god grund! Kvindekroppen er smukkere og mere æstetisk end mandekroppen.

    At du antager at negative ting KUN rammer dig, fordi du er pige/kvinde, er en naiv position. Den vidner bare at du ikke kan sætte dig i andres sted og i andres sko, og netop derfor maler du feminismens ensporede kamp for KUN kvinders rettigheder tydeligere op.
    Du graver dog først rigtigt kløften mellem mænd og kvinder dyb, når du tager en lille brøkdel af mænd, der mener at det er okay at tage på kvinder, og generaliserer alle mænd herved: “Det er muligvis også en af grundene til, at mænd synes det er okay at røre kvinder uden samtykke.”
    Dit syn på mænd er ikke meget forskellig fra synet de få mænd har på kvinder, som har givet dig dine holdninger..

    Den eneste grund til at feminisme er blevet et skældsord, der får hårene til at rejse sig på en hver heteroseksuel mands ryg, er at det er blevet brugt til at slå mænd oven i hovedet de sidste 10 år, og du har bestemt ikke gjort ordet kønnere i mine øre.

    …men jeg kan vel ikke tillade mig at have nogen af ovenstående holdninger? Jeg er jo en mand, så hvad ved jeg.

    En rigtig god veninde sagde en gang til mig. Vi får ligestilling den dag feministerne holder kæft.

    1. Marie Storm Post author

      Jeg er er ikke helt enig med dig, som tydelig kan læses i mit indlæg. Men jeg er derimod rigtig glad for, at du kommentere og udtrykker dine holdninger, for det lære jeg kun af. At du er en mand, har intet at gøre med om du må kommentere på feminisme eller ej, måske for nogen, men ikke mig. Din kommentar sætter helt sikkert noget i gang, i forhold til hvad jeg selv synes, og jeg tager den med som en videre tanke så jeg kan blive klogere omkring mænd også.

      Som jeg ser det, er det kun en god ting at du vælger at have holdninger, især til et emne, hvor jeg ikke rigtig ved noget om mænd generelt. Vi lærer alle sammen når vi hører andre holdninger, også selvom vi ikke altid er enige eller synes de er saglige. :))

      1. Martin Kofoed Pedersen

        Tak for dit svar Marie.
        Jeg er enig i at vi er uenige!
        Jeg håber at du vil indrømme, at ikke alle mænd ser på kvinder som en voldtægtsforbryder gør det, og at det faktisk er en meget lille del af mænd, som har misforstået de sociale normer på dette punkt, og kan finde på at tage umotiveret på kvinder.
        Jeg håber også at du forstår at de øvrige mænd, som er ordentligt opdraget, bliver frustrerede over at feminister skærer alle mænd over den ene kam.
        Når det så er sagt, så tror jeg at vi kan finde megen at snakke om, hvis vi diskuterer problemets rod.
        Personligt mener jeg at fædrene har svigtet i opdragelsen, når mænd begår sexuel kriminalitet. Jeg nikker ikke genkendende til at der er en generel social accept af at gøre den slags, du beskriver, eller til at #metoo er et bevis på at problemet bliver større.