Kvinders kamp om ligestilling

Jeg er en kusse, en fisse, en tissekone, en vagina. Men mest provokerende af alt, så er jeg en kvinde, for det er det jeg er stolt af. Men hvorfor være stolt af noget jeg ikke har opnået? Hvorfor være stolt, stolt af det jeg har mellem benene?

Du er højst sandsynligt også en kusse og en kvinde, og du kan nikke anerkendende til hvad jeg mener, når jeg siger, at jeg er stolt. Hvis du derimod er en pik og en mand, så vil jeg nu fortælle dig hvorfor. Hvad du har mellem benene. Pik det definerer dig ikke. Det definerer dit biologiske køn, men det definerer ikke hvad du har lov til at være, og vigtigst af alt; hvor meget du må være.

Mellem mine ben har jeg et åbent sår af kød, de kødflapper bestemmer over mig. For jeg er ikke god til at være en dame, jeg er derimod fremragende til at være en kusse. Bare i selve ordet ligger der en skjult undertone af trodsighed. Jeg larmer for meget, jeg snakker for meget, jeg fylder for meget. Alt i alt så er jeg bare for meget. Enten er jeg dét, ellers er jeg ”en del af drengene”. En del af pikkene. Jeg skal være sexet, men ikke for sexet. Jeg skal fremstille mig selv som ærbar og ydmyg på de sociale medier. Hvis jeg smider et udfordrende billede op så er det igen for meget, men hvis billedet derimod bliver lagt op uden mit ”consent”, så er det okay. Det er endda skide fedt, og pikkene sidder rundt om bordet og deler billedet og larmer og fylder og snakker alt alt for meget hvis de var kusser.

MEN jeg er stolt af at være en kvinde, fordi ALLE kusser kæmper en kamp på grund af samfundets idealisering af vaginaer. Her kan jeg ikke sige kusser, for de er ikke finpolerede nok. Der er sat en retningslinje for hvordan vi kusser skal være, og den har altid forfulgt pikkenes. Pikkene har været det dominerende køn, til trods for deres køn er en hudflap der dingler ud fra deres krop og er sårbar. Og jeg gentager, pikkene er SÅRBARE.

Kusserne har i århundrede ofret sig for kampen om ligestilling, kastet sig ud for galoperende heste, sultestrejket i månedsvis for at slå igennem. Og så har pikkene nerverne til at forlange en sandwich. Kusserne har kæmpet, svedt, blødt og grædt, og du forstår ikke hvorfor jeg er stolt af at være en kusse, en kvinde. Så hør her pikke. Adam var meget vel det første menneske på jord, men Eva blev skabt fordi i pikke har brug for os kusser. 

Anbefalet1 anbefalingUdgivet i Ukategoriseret

Related posts

One Thought to “Kvinders kamp om ligestilling”

  1. Marie Elisabeth Jewkes

    Jeg er ikke sikker på, om det er et seriøst indlæg? I så fald synes jeg, at din formulering er smule besynderlig. (:

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.