Facebook er verdens største sociale medie. 2 milliarder mennesker bruger deres service hver eneste måned. Og det er ikke småting. Facebook har mulighed for at påvirke, hvad 2 milliarder mennesker, over en fjerdedel af verdens totale befolkning, ser i deres nyhedsfeeds – og hvad de ikke ser. Med så stor en brugerbase og mulighed for at styre den og påvirke den, kommer også en kolossal magt. En så stor magt kommer altid i en pakkeløsning med en ligeså stor mængde ansvar. Og det ansvar kan Facebook ikke ligefrem siges at have levet op til. Det er også derfor, Mark Zuckerberg for nyligt sad og nervøst slubrede vand i sig foran et panel af amerikanske toppolitikere, der ikke ligefrem havde styr på det der med internettet og Facebook. Én ting er datalæk af den slags, Zuckerberg og co. rager rundt i lige nu. Det er noget lort. Men det er slet ikke sammenligneligt med den censur, Facebook udøver på deres brugerbase og deres opslag.

Det er forventeligt, at en stor avis med et politisk standpunkt vælger at censurere i deres indhold og f.eks. ikke altid bringer debatindlæg, der ikke flugter med den redaktionelle agenda. Og det er for sin vis sådan set også fint nok, hvis aviserne gør den slags. Så er det jo kun godt, at Facebook, Twitter og andre sociale medier findes. Sådanne platforme har jeg hidtil tænkt på som ytringsfrihedens bastioner, hvor der ikke blev censureret i indholdet, og hvor alle kunne finde en ventil til at få udtrykt deres holdninger. Det billede af Facebook og dets søstertjenester har desværre fået lidt ridser i lakken.

Facebook er nemlig på det seneste blev mere skrappe i deres censur af det indhold, som brugere vælger at uploade. Og her tænker jeg ikke kun på censur af den slags, som der ikke er ønskeligt at have på en platform som Facebooks; handel med stoffer, videoer af IS-henrettelser og lignende. Det er trods alt forståeligt nok, at den slags fjernes. Problemet opstår, når Facebook går ind og censurerer brugere og opslag på grund af politiske holdninger. Det sker oftere og oftere. Og derved nærmer Facebook sig mere og mere den situation, der kendes fra aviser med partitilhørsforhold. Nemlig, at indhold skal leve op til et bestemt politisk verdensbillede for at være gyldigt. Og når Facebook falder og giver afkald på ytringsfriheden, hvor fanden kan man så få afløb for sine holdninger?

I en verden, hvor alting bliver forvirrende med tiltagende hastighed, og det efterhånden er svært at få afløb for sine frustrationer, er der brug for tilflugtssteder, hvor man ikke skal frygte for politisk censur. Jeg er pisseligeglad med, om du er ekstremist på højre- eller venstrefløjen, midtersøgende eller om du overhovedet ikke passer ind i den slags bokse. Du har ret til et sted, hvor du kan udtrykke dig frit. Hvor du kan anvende den ytringsfrihed, som du har krav på. Den ytringsfrihed skal Facebook ikke have lov at ødelægge. Derfor er vi nødt til at gøre oprør mod Facebook – og også alle de andre skiderikker af sociale medier, der handler på samme vis som Facebook. Her tænker jeg ikke på at boycotte noget som helst. Jeg vil helst ikke undvære Facebook, selvom jeg prøver at begrænse mit tidsspilde på platformen og forsøger at anvende den til at gøre noget godt.

Her tænker jeg på en mere aktiv form for oprør. I virkeligheden lidt af den slags, jeg forsøger mig med nu, i dette debatindlæg. Facebook er så stort, at vi ikke kan boycotte det uden videre. I stedet bør vi forsøge at ændre det indefra, så at sige. Vi skal skabe noget debat. Kæmpe imod. Den censur, der foregår, kan vi ikke acceptere. Der er brug for steder, hvor ytringsfriheden kan trives. Og hvis kampen ikke nytter noget, hvis Facebook fortsætter med at lade deres censur dræbe ytringsfriheden, så trøst dig med, at Debatt.dk aldrig bliver ligesom Facebook. Her er der ingen politisk censur. Her vil der aldrig være politisk censur. Her får ytringsfriheden lov til at råde.

 

Responses

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.