Kongehuset er et brud på menneskerettighederne

Kongehuset. Den gamle mastodontiske relikt af en institution. Et værdipolitisk spørgsmål af stadigt større vigtighed. Jeg ved godt, hvad jeg synes om det – kongehuset, altså. Det skal væk. Det skal afskaffes. Og gerne meget hurtigt. Der er mange grunde til, at jeg synes det. Der er mange grunde til, at jeg er antiroyal. Og de fleste af de grunde er efterhånden også så velkendte, at man næsten bliver træt af at høre dem. Derfor er jeg gået i gang med at dykke lidt dybere ned i tingene. Det dyk i dybderne bliver til en bog inden længe, hvis alt går godt. Nå, men dette indlæg repræsenterer egentlig ikke et dyk i dybderne som sådan. Alligevel præsenterer indlægget her et stærkt argument, der kun alt for sjældent er fremme på debattens arena, når der står kongehus på menuen: kongehuset er et brud på menneskerettighederne.

I Danmark er vi relativt enige om, at menneskerettighederne er en god ting. En rigtigt god ting. Der kommer i ny og næ kvæk fra et vist parti med danske flag i sit logo om, at vi bare skal træde ud af de skide menneskerettighedskonventioner, hvis de ikke lige passer ind til kampen mod indvandrere og kriminelle. Der er forskellige udlægninger af, hvad menneskerettigheder skal være – og hvad de er. Den, jeg vil se på i dag er den udlægning, der repræsenteres i FN’s konventioner om menneskerettighederne. Forskellige konventioner, som Danmark har tiltrådt og forpligtet sig til at arbejde for og tilpasse sig. Med undtagelse af konventionen om vandrende arbejdstageres rettigheder, noget der heller ikke er så relevant i den her sammenhæng. Men ellers har kongeriget Danmark forpligtet sig til at sikre, at national lovgivning og praksis lever op til konventionerne.

Det danske samfund er efterhånden ved at være så velafpasset til menneskerettighederne, at det er svært at finde brud på disse elementære rettigheder. Men det er altså her, kongehuset kommer ind i glansbilledet og slår lidt revner. Lad os starte med at se på, hvad kongehuset selv går glip af, når det kommer til menneskerettighedernes goder. Nogle helt basale rettigheder, der slås fast af FN, er retten til samvittigheds- og religionsfrihed. Altså muligheden for selv at vælge sin religion, praktisere den og offentligt give udtryk for den. Herunder benævnes også eksplicit i artikel 18 af bekendtgørelsen om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966 at “ingen må underkastes tvang, der kan begrænse hans frihed til at bekende sig til eller antage en religion eller tro efter eget valg”. I Danmark er problemet så bare, at kongehuset er tvunget til at underlægge sig folkekirken. Det er i hvert fald én væsentlig ret, der her bliver frataget de kongelige.

En endnu mere væsentlig ret, der ganske vist er under pres i disse tider, er ytrings- og meningsfriheden. Retten til frit at udtrykke sig er ikke ligefrem noget, kongehuset kan siges at besidde. De er underlagt strenge krav om ikke at udtale sig politisk, og indbygget i idéen om det velfungerende, konstitutionelle monarki er også idéen om, at de kongelige holder deres kæft. Artikel 19 bliver de kongelige altså også snydt for. Så meget for den ytringsfrihed.

Én ting er de forbrydelser mod menneskerettighederne, som de kongelige selv bliver udsat for. Noget helt andet og markant værre er de forbrydelser, de udsætter os andre for ved deres blotte eksistens. Lad os lægge ud med det helt elementære fra artikel 1: “Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder”. Jeg tror simpelthen ikke på, at der findes ét menneske i Danmark, der kan se, hvordan kongehuset og dette helt fundamentale princip kan forenes. Og hvis forbrydelserne mod folket begynder at være slemme allerede i artikel 1 af verdenserklæringen om menneskerettighederne, så er det en fuldstændigt forfejlet styreform, man har valgt at indrette sit land efter.

Når man så kigger videre ned gennem erklæringen og lander på den idé, vores retsstat er bygget på, nemlig at alle er lige for loven og uden forskelsbehandling af nogen art har lige ret til lovens beskyttelse, bliver det helt bizart. For det kan umuligt forenes med en retsstat, hvor alle er lige for loven, at der findes en enkelt forældet familie, der er helt uden for jurisdiktion. Hævet over loven. Jeg har svært ved at se, hvorfor hver eneste overtrædelse af menneskerettighederne i diverse bananrepublikker skaber ramaskrig, mens den kolossale skiden-på samme rettigheder, som kongehuset står for, ignoreres fuldstændigt. Når vi forpligter os til at leve op til nogle internationale principper, så skal vi kraftedeme også leve op til dem. Og det gør vi ikke nu.

Artikel 21 er sådan set også meget rimelig. Den burde være til at leve op til. Ifølge den har  enhver har ret til lige adgang til offentlige embeder og hverv i sit land. Et statsoverhoved, der fødes til positionen og en sådan erklæring er lige så langt fra hinanden som nord- og sydpolen. 

Det er kun, når det kommer til kongehuset, at der ses bort fra forbrydelser mod de allermest elementære rettigheder. I Danmark er vi fortryllede af en forældet relikt af en institution, der forbryder sig mod de menneskerettigheder, vi alle går ind for. Det er simpelthen hykleri af en anden verden. Jeg kan ikke forstå, hvordan vi som folk kan acceptere det. Danmark lever ikke op til sine internationale forpligtelser, så længe kongehuset eksisterer. Og det skal vi simpelthen gøre noget ved. Det er på tide at leve op til menneskerettighederne. Afskaf kongehuset. 

Anbefalet1 anbefalingUdgivet i Demokrati, Lovgivning, Stat og styreform, Ytringsfrihed

Related posts

5 Thoughts to “Kongehuset er et brud på menneskerettighederne”

  1. Jeg deler helt din holdning om, at kongehuset skal afskaffes og ikke hører hjemme i et demokrati. Men jeg mener du tager fejl, når du påstår, at relegionstvangen og begrænsningen af kongehusets medlemmers ytringsfrihed er et brud på deres menneskerettigheder.

    Vedr. religionsfriheden er det forkert, når du skriver, at “kongehuset er tvunget til at underlægge sig folkekirken”. I § 6 i Grundloven står “Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske kirke.” Det er altså alene et krav for kongen (dvs. monarken), at denne skal tilhøre den evangelisk-lutherske kirke. Det er ikke et krav for kongehusets medlemmer som helhed. En eventuel rigsforstander, som ikke nødvendigvis er kongelig, men i praksis plejer at være det, skal ligeledes tilhøre den evangelisk-lutherske kirke, jf. § 5 i Lov om regeringens førelse. Ved tronskiftet kræves det desuden nok at tronarvingen allerede tilhører den luthersk-evangeliske kirke, for at kunne udnævnes som monark. Man kan læse mere i Dansk Statsforfatningsret, 2016, s. 55.

    Det er altså ikke hele kongehuset, der er underlagt religionstvang. Derudover kommer, at det ikke er et krav om at tilhøre folkekirken – kravet vedrører alene den personlige konfession. Det fremgår af forarbejdet til 1849-grundloven. Man kan være evangelisk-lutheraner uden at tilhøre folkekirken, og kongehuset eller monarken er altså ikke underlagt folkekirken.

    Vedr. ytringsfrihed (ikke meningsfrihed – det står dem jo frit at mene, hvad de vil, så længe de ikke ytrer det) er min indvending mere generel, og den gør sig også gældende ift. religionsspørgsmålet. Det er nemlig sådan, at monarken altid kan abdicere, og andre medlemmer af kongehuset kan frasige sig deres titler. De kan så at sige droppe ud af kongehuset og alle de forpligtelser og rettigheder, som følger med. Det gør reelt deres status af kongelige frivillig. De kan frasige sig denne status, eller de kan vælge at beholde den, og dermed træffer de et valg om at underkaste sig de begrænsninger, som følger med. Her er den principielle frivillighed det væsentlige, for den betyder, at der ikke kan være tale om hverken religionstvang eller brud på de enkelte personers ytringsfrihed. Det er så at sige en del af stillingsbetegnelsen, og hvis de ville, kunne de bare sige op. Det kan sammenlignes med en præst i folkekirken, der heller ikke har religionsfrihed, eller en lang række hverv, hvor der ikke er fuldstændig ytringsfrihed pga. diverse tavshedspligter og fortrolighedsklausuler.

    Ser frem til at læse mere fra dig 🙂

    1. Hej Jakob,

      Tak for din kommentar – og dine input!

      Jeg er ikke jurist. Det er ingen hemmelighed. Men så vidt jeg er orienteret, kan “Kongen” i forskellige sammenhænge tolkes som værende både den enkelte regent og kongehuset som en helhed. Hvis det er den sidste tolkning, man går ud fra, er det altså hele kongehuset, der tvinges til at underlægge sig en bestemt religion. Og det er den tolkning, jeg er gået ud fra i mit indlæg.

      I.f.t. ytringsfriheden er jeg ikke enig med dig. Jeg mener, at indskrænkelsen af de kongeliges ytringsfrihed er langt mere generel, end den er for folk underlagt almindelig tavshedspligt. Derudover er jeg uenig med dig i, at de kongelige selv kan vælge, om de vil sige ja til arbejdsvilkårene (med nul religionsfrihed og ytringsfrihed). De kongelige er jo typisk født ind i rollen, og har derfor ikke selv aktivt sagt ja til rollen som kongelig. Og det er heller ikke så ligefremt at abdicere, som du fremstiller det – vil jeg i hvert fald mene. Der er en hel masse interessenter, der gerne vil holde dig ombord på kongeskibet. At tage springet og begå mytteri er ikke noget, der bare lige gøres.

      Claes

      1. Man bliver nød til at være lidt jurist, hvis man vil afskaffe kongehuset – det kræver trods alt en grundlovsændring. I grundloven betyder kongen enten monarken eller regeringen, afhængigt af sammenhængen. Fx § 3 (regeringen) og § 4 (monarken personligt) – men det er ret grundlæggende, det ved du sikkert. Men kongen, i forstand af monarken, er altid kun én person. Det er definitionen af en monark, at det er én. Aldrig i danmarkshistorien har der – så vidt jeg ved? – været mere end en monark, hvor der ikke enten har været tale om tronstridigheder eller opdeling af riget. I grundloven og andre danske love er kongen én person. Du er velkommen til at forsøge at overbevise mig om et modsatte, men så kræver det tungere skyts end hidtil. Jeg kan varmt anbefale dig den bog, jeg nævner ovenfor.

        Det er afgørende vigtigt at have en grundig og præcis forståelse for den plads, som kongehuset har i vores samfund qua grundloven. En afskaffelse af kongehuset kan udelukkende lade sig gøre ved en grundlovsændring. Som struktur eksisterer monarkiet på det grundlag, som grundloven udgør. Seriøs kritik af kongehuset kræver derfor indsigt i statsforfatningsretten. Uden den indsigt vil man som kritiker være ekstremt udsat og let at ryste af.

        Til det andet punkt: Det er bestemt ikke bare noget, der lige gøres, men det vigtige er den principielle frihed. I princippet har kongehusets medlemmer mulighed for at frasige sig alle de særlige pligter og rettigheder, de nyder. Alene derfor er det meningsløst at tale om de enkelte medlemmer af kongehusets knægtede rettigheder.

        Men grundlæggende mener jeg, at det er et svagt og forvirrende argument. Ville du være tilfreds, hvis monarken og resten af kongehuset fik religionsfrihed, og frit kunne ytre sig om, hvad de ville? Jeg ville ikke være tilfreds! For jeg mener kongehuset skal afskaffes! Hvorfor skal vi bekymre os om, at de kongelige, som nyder alle de særrettigheder, har nogle ganske få begrænsninger. Det er et svagt argument, og det trækker fokus fra de vigtige argumenter, såsom den principielle ulighed kongehuset repræsenterer, og at det er et arkaiske relikt, som ikke hører hjemme i et moderne samfund.

        1. Hej Jakob,

          Tusind tak for den juridiske viden, du her deler med mig – så er jeg blevet lidt klogere.

          For mig at se er det stadig væsentlige krænkelser, der er tale om. Men som jeg også skriver, så er krænkelserne på alle vores andres menneskerettigheder markant værre. Ingen tvivl om det.

          Dog har jeg valgt at inkludere de andre her for at vise dobbeltheden, der gemmer sig i problemstillingen. At det ligesom går begge veje – at kongehuset dels er krænkelse mod vores rettigheder, men at de altså også selv mangler nogle helt elementære rettigheder, som vi andre har. Det synes jeg egentlig er en ganske valid pointe at gøre sig. Derfor har jeg valgt at vise dobbeltheden i mit indlæg, selvom jeg også kunne have kørt udelukkende på kongehusets krænkelser mod os andre.

          Og ja, jeg ville da helt klart foretrække, hvis kongehuset havde de rettigheder, som de reelt set har ret til at have. Men allerhelst vil jeg da, selvfølgelig, se hele lortet afskaffet. Men her handler det om baby steps, synes jeg. Ved at sætte fokus på forskellige kritikpunkter ved kongehuset kommer vi tættere på målet.

          Claes

      2. Nu handler det ikke om hvad du mener, ift abdikation, men hvordan det reelt fungerer. Og reelt set, er det nemt for en kongelig, at melde sig ud af kongehuset.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.