Jeg skal til Ålborg fra København i næste måned til et weekendarrangement, men noget skar mig i øjnene, da jeg skulle købe billetten. Der er en helt blæst uligevægt mellem fly og tog.

Det tager DSB 4 timer længere at tilbagelægge den distance i ren rejsetid, samtidig med det koster næsten 250 kroner mere for en standard billet med sæde. Det er på trods af, at flyet forurener klimaet 20 gange mere per person per kilometer. Det skal laves om! For det er jo dybt uretfærdigt, i hvert fald i min verden, at man ikke betaler for det, man sviner og ødelægger af fælles eje. Når jeg rejser til Ålborg med toget i stedet for flyet, bliver jeg straffet for at have omtanke om vores alles fremtid. Endda også afgiftsmæssigt, da der er afgift på togenes brændstof og ikke flyenes. Derfor skal der tages et valg omkring danskernes transportvaner fra politisk side, hvis vi fortsat skal se os selv som et grønt samfund. Det har man allerede i gjort i Norge og Sverige med flyafgifter, og vi bør gå samme vej.

Flytransporten til eksotiske himmelstrøg er efterhånden blevet allemandseje, som i stigende grad er Danmarks og verdens problem, når det gælder klimakampen. Dette skyldes faldende priser på billetter gennem årene, der i dag er rekord lave. Mine venner i gymnasiet har i dag mulighed for at rejse mere og længere end nogensinde før med flytransporten. Mængden af flyrejsende i verden er også næsten fordoblet over de sidst 10 år. I Danmark er det en af de mest stigende kilder til udledningen af drivhusgasser og stod alene for omkring 4% af den danske udledning i 2015. Kastrup Lufthavn går efter at hæve deres passagertal fra 29 til 40 millioner!

Netop flytrafikken er det punkt forpå privatforbrugeren har størst mulighed for at sætte aftryk på fremtidens klimaproblematikker. En flyrejse til og fra USA’s østkyst vil udlede det, som svarer til 15% af den gennemsnitlige danskers udledning på et år. Det er danskerne godt klar over, men styringen af markedet er der ikke. Peter Falktoft kom for nogle uger siden til at brande nallerne alvorligt på klimadebatten af netop den årsag. Han lærte på den hårde måde, at man ikke kan være klimaforkæmper og flyve over Atlanten i utide. Og der skal nye vinde i danskernes forhold til jetmotoren ellers kan så meget andet være skønne spildte klima-kræfter.

Responses

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.