Forleden skrev en anden debattør om at man skal indføre afgift på flyrejser i Danmark. Ja, flytrafik er bestemt ikke nogen særlig miljøvenlig transportform, men stadig en vigtig del af den moderne infrastruktur.

Dog findes der stadig en endnu større synder. En transportform som de fleste af os, mig selv inklusive, bruger på daglig basis. Det kan for de fleste ikke komme som nogen overraskelse at denne transportform er bilen. For Danmark har faktisk et så veludbygget netværk af togruter at det, imellem de større byer ikke er nogen nødvendighed at tage bilen. Desværre er togene særligt på kortere ture dyre. Fra Odense koster en enkeltbillet til Svendborg, cirka 40 kilometer væk, 82 kroner. Med andre ord er det, på den distance faktisk billigere at køre i en temmelig velvoksen firhjulstrækker, end at tage toget. Skal man til Nyborg, lidt tættere på, er billedet det samme. Her er bilen stadig suverænt billigst, her er prisen på en togbillet 62 kroner.

At billedet ser sådan ud er paradoksalt, da det i mange år ikke har været nogen hemmelighed at den globale opvarmning er ved at løbe løbsk, og ozonlaget er bliver minde og mindre. Hvordan kan man få flere til at vælge at lade bilen holde, og tage toget? Den mest effektive metode er nok at gøre bilen mindre attraktiv, og samtidig gøre det mere attraktivt at tage toget. En måde det kan gøres er ved at indføre vejskat i Danmark. På den måde kan det gøres en lille smule dyrere at tage bilen, og samtidig kan, i hvert fald en del af overskuddet kan bruges på at sænke togpriserne. Derudover er det en metode hvorpå at Danmark kan tjene penge på udenlandske turister og lastbiler der bare kører igennem Danmark.

En indførelse af vejskat er et tiltag der både kan gavne miljøet og økonomien. Det fungerer allerede fint i både Norge, Frankrig og Storbritannien. I Norge opkræves vejskatten endda fuldautomatisk. Så hvorfor ikke gøre det samme i Danmark?

Responses

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  1. Lucas Damsgaard

    Super fedt indlæg!
    Jeg er både enig og meget uenig med dig.
    For det første vil jeg sige, at det er da helt fair, at man pålægger en afgift på biltrafik for at dække den negative eksternalitet, der er ved at køre bil, men det vil jeg da mene, at man bestemt allerede gør ved at have en registreringsafgift på 150%.
    Jeg mener ikke, at staten skal gå ind i os borgeres liv og være smagsdommer for hvilket transportmiddel vi skal benytte os af ved at pålægge afgifter på bestemte typer af dem.

    Det, som jeg tilgengælg er enig med dig i, er at vi netop skal indføre en vejskat, men derimod skal vi også sænke registreringsafgiften tilsvarende. Grunden til, at jeg mener, man bør omfordele den er, så man også kan beskatte udenlandsk trafik, der bare drøner igennem vores land, som du også er inde på.

  2. Jakob Skyggebjerg Kjær

    Jeg er meget enig med dig. Det giver ikke mening at togene skal være så dyre, at de ødelægger deres egen forretning. Jeg håber på, at vi i stedet for registreringsafgiften kan få indført et road-pricing system til gavn for alle og på et tidspunkt kan få et billigere og elektrificeret tognet. Jeg kan også glæde dig med at hullet i Ozonlaget bliver mindre år efter år og er et bevis på internationalt miljøsamarbejde virker.