Siden sidste chart rundown er der sket et par ændringer. Fremover vil charts blive opdateret hver tirsdag, og chart rundown vil udkomme hver onsdag.

Se de fulde charts her

Mest populære indlæg

Det mest populære indlæg i uge 19 var “Indfør vejskat i Danmark” af Niels Ture Holm Grønlund. Hans indlæg kommer i forlængelse af et indlæg, der også tidligere har gjort sig bemærket på charts; nemlig Jakob Skyggebjerg KjærsLad os få en afgift på flytransporten“. Grønlund udvider på Kjærs indlæg og lægger op til endnu flere afgifter, denne gang på biler, som middel til at bekæmpe forurening og klimaforandringer.

Også klimakampen var temaet i det trejdemest populære indlæg i den forgange uge. Det indlæg hedder “Kæmp for klimaet for naturens skyld var skrevet af Oscar Ibsen, og var hans debut her på Debatt.dk. I sit indlæg lægger han op til at relatere klimakampen til den mere nære natur. For som han skriver: “Klimakampen er ikke en kamp for at rede tre øer i asien, og om tørke i Afrika. Det handler om os alle! Dermed også den danske natur! Så gør noget godt for klimaet for naturens skyld!“. I øvrigt er Ibsens indlæg meget symptomatisk for den stadigt grønnere linje hos Konservativ Ungdom, hvor han er Natur-, miljø-, klima- og energiordfører.

Claes Kirkeby Theilgaard har desuden tre indlæg på charts, mens også Niels Ture Holm Grønlund, der i uge 19 løb med førstepladsen blandt mest populære indlæg, har to indlæg blandt ugens mest populære.

Mest populære debattører

De tre mest populære i uge 19 var Niels Ture Holm Grønlund på førstepladsen, Claes Kirkeby Theilgaard på andenpladsen og Oscar Ibsen på tredjepladsen. På fjerdepladsen kan Sebastian Joubert Kaimson findes; en position, han opnår på baggrund af sit indlæg “Utroligt vi fejrer Europadag mere end vi fejrer rigsfælleskabet“, der kommenterer på Europadagen, der fandt sted den 9. maj.

På femtepladsen er Magnus Hermann Haraldsson, der i uge 18 lå på førstepladsen blandt både de mest populære indlæg og debattører med sit indlæg “I de liges skole“.

Mest debatterede indlæg

Oscar Ibsen tager førstepladsen blandt de mest debatterede indlæg på Debatt.dk i uge 19. Og det gør han med sit debutindlæg, der også ligger på tredjepladsen over de mest populære indlæg. På andenpladsen er en anden Debatt.dk-debutant, nemlig Oscar Schack Madsen. Han debuterer med sit indlæg “Lad os uddanne mennesker ikke robotter“, der kommer på andenpladsen over de mest debatterede indlæg på trods af, at dette indlæg ikke er blandt de mest populære. Dette skyldes nok også, at indlægget den 15. maj, hvilket er den sidste dag, der tælles med i charts for uge 19. Så mon ikke, indlægget også ender blandt de mest populære for uge 20.

Går man lidt længere ned ad charts, kommer Nicoline Fritzens indlæg “Akademiseringen i folkeskolen” på en tredjeplads og Lucas DamsgaardsIndfør aktiv dødshjælp“, også fra den 15. maj, på en fjerdeplads. Damsgaard er endnu en debutant, der rammer charts her for uge 19.

 

Responses

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.