Kongehuset er udansk. Punktum. Og så er den vist ikke længere. 

1849, én retsstat, to grundprincipper.

1. Alle er beskyttet af de liberale borgerrettigheder.

2. Alle er lige for loven. Ingen over, ingen under.

Det lyder godt, ikk’? Det synes jeg ihvertfald. Solide, demokratiske og retsstatslige grundprincipper. Principperne der bygger på troen om en bedre morgendag af oplysning, frihed og retfærdighed. 1849 var et fremragende år, kongeloven og enevælden blev afskaffet, og de første bette skridt af det demokrati vi idag kender blev taget, men noget er glemt. Det vi har glemt er en helt elementær faktor i det danske samfund vi alle kender, elsker, lever og ånder for. Det glemte er kongehuset, for kongen var ikke afsat, men kongen sad derimod stadig i sin storslåede trone, og udpegede store dele af det såkaldte demokratis politikere. For med den Frederik den 7. underskrevet grundlov, var der intet Folketing uden Landsting. For hvordan i al verden skulle kongemagten bibeholde bare noget af magten? Tjo, de kunne for eksempel kræve royalister i Landstinget. Det gjorde de, hvad skete der så? En masse royalister fra Højre blev valgt ind, nemlig godsejerne, og kongens kammersjukker. De royalister der intet positivt som sådan så i en demokratisering, og med at valgt til Landstinget havde de kun et mål, nemlig at begrænse demokratiseringen og især bøndernes og arbejdernes indflydelse ved de beslutninger, som skulle træffes. Var vi så overhovedet nået så langt? Havde demokratiet sat sit aftryk på det danske land eller var det bare en afledningsmanøvre fra kongemagtens side af?

Lad os spørge os selv; er vi overhovedet det demokrati vi går rundt og bilder os selv ind? Den sommerdag i 1849, gjorde vi da os selv til et demokrati eller indså kongemagten bare, at hvis han skulle bibeholde en smule magt, så måtte han hellere imødekomme demokraterne, og lave en kompromisaftale, og kalde det demokrati? For hvem er det, der den dag i dag, skal underskrive og dermed godkende samtlige folketingsvedtaget love? Hvem er det der er hævet over loven? 
Hvem er det der er statsoverhoved uden sort/hvidt folkeligt mandat? 
Det er monarken, det er dronningen, det er kongemagten!

Kan vi kalde Danmark et demokrati? Er vi et demokrati, hvis vort lands love underskrives og dermed først gyldige derefter, af en monark der har arvet tronen, og på et tidspunkt sender den videre til hendes børn.

Danmark er ikke et sundt demokrati, vores demokratiske deltagelse fejler intet, vores politikere er omverdenen taget i betragtning kompetente, men vores styreform gavner ikke demokratiet og borgerens bedste, tværtimod skader det vores forståelse af demokratiet og vores lovgivningsprocess.

Vi skal afskaffe derfor monarkiet.

Anbefalet3 anbefalingerUdgivet i Christiansborg og embedsværk, Demokrati, Kriminalitet, Lovgivning, Stat og styreform, Ytringsfrihed

Related posts

One Thought to “Kongehuset er udansk. Punktum. Og så er den vist ikke længere. ”

  1. Men folket kan jo bare vælte kongehuset hvis de vil. Så er det måske alligevel meget demokratisk.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.