Ja, kongehusdebatten er for kedelig – lad os gøre noget ved det

For nyligt havde jeg (d. 11. juni) et indlæg i Årsskriftet Critique. Her svarede jeg på Kuzma Pavlovs tidligere indlæg sammesteds, hvori han opfordrer os antiroyalister til at gøre debatten mere spændende. Det indlæg er relevant også udenfor Årsskriftet Critique – så nu kommer det her. Husk i øvrigt, at indlæg, der har været bragt andetsteds altid er velkomne på Debatt.dk. 

Kuzma Pavlov skrev for nyligt et indlæg. Overskriften var ’Kongehusdebatten er så kedelig’. Nu er jeg jo selv en, der engagerer mig i netop kongehusdebatten. Jeg er endda en af de antiroyale skiderikker, så jeg burde vel føle mig trådt over tæerne, når Pavlov forsøger at sable antiroyalistiske argumenter ned. Det sjove ved det hele er, at jeg selv har gået med præcis de samme tanker. Jeg er, sådan set, til dels enig med ham. Og det tror jeg aldrig, jeg har prøvet før i forbindelse med noget som helst kongehusrelateret. Ellers er Pavlov og jeg hinandens modpoler på det punkt. Ja, kongehusdebatten er for kedelig – og det gælder i øvrigt på både den royalistiske og antiroyalistiske side.

Og det bliver vi simpelthen nødt til at gøre noget ved. Eller i hvert fald os antiroyalister. Jeg kan jo ikke stå inde for, hvad royalisterne har af planer. Personligt er jeg lige nu i gang med et ret omfattende projekt, der ultimativt set skal resultere i en bog, hvor en hel række nye argumenter imod kongehuset præsenteres. Om ikke andet er jeg i gang med netop det, Pavlov efterspørger: jeg forsøger at komme med nye argumenter.

De klassiske argumenter holder

Dermed ikke sagt, at de klassiske argumenter, der har været frem og tilbage i manegen – og som jeg så sandelig også selv har sendt af sted mange, mange gange – ikke er legitime. Så langt går min enighed med Pavlov dog ikke. Om man tilslutter sig det antiroyale demokratiargument afhænger selvfølgelig af, hvilket demokratisyn man har. Jeg har personligt den holdning, at vi konstant skal søge efter nye måder at øge demokratiseringen på. Altså, at vi skal have så meget demokrati som muligt. Og her synes jeg så, at kongehuset er et rigtigt godt sted at starte.

Anakronismeargumentet er, alt andet lige, både relevant og vigtigt. Også selvom det har været fremme mange gange. Alt omkring os er præget af fremgang, forandring og progressiv udvikling. Men kongehuset står stille og holder Danmark tilbage. Men igen, det bliver fandeme for kedeligt. Og hvis en hardcore antiroyalist som jeg selv synes dette, er der sgu nok for alvor brug for nye argumenter, der skal se dagens lys. Hvis jeg, der debatterer åndssvage mængder kongehus, synes at debatten af og til bliver kedelig, må der ske noget.

Vi skal tage os sammen

Generelt mener jeg, at der er en kedelig tendens i debatten. Nemlig, at alle, stort set altid, reciterer det allerede sagte og/eller skrevne. De samme argumenter kastes frem og tilbage fra den ene lejr til anden, og det eneste, der kommer ud af det, er nogle selvforstærkende ekkokamre, hvor man bekræfter hinanden i, hvor gale den anden lejr er. Jeg ønsker i virkeligheden en proces, man kunne kalde acitering. Altså det modsatte af recitering. At vi i stedet for at gentage de samme, gamle argumenter rent faktisk forsøger – blot forsøger – at bidrage med noget, der reelt set er nyt. Det gælder vel et eller andet sted alle debatter.

Jeg anerkender behovet for noget nyt. Og jeg kan forsikre jer om, at jeg arbejder på sagen. Jeg observerer også det præcis samme behov på den anden side af arenaen. Derfor vil jeg gerne invitere alle, royalister som antiroyalister, til at søge aciteringen. Det eneste, der kan ske, er at vi løfter debatten og bliver klogere. For kongehusdebatten er sgu for kedelig. Men det behøver den ikke være. Vi skal bare alle tage os lidt sammen.

Læs indlægget hos Årsskriftet Critique lige her.

Anbefal0 anbefalingerUdgivet i Demokrati

Related posts

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.