Landbruget er en komapatient – og der er brug for at vi trækker stikket

Jeg sidder lige nu i en flyver og ser Danmark fra oven. Danmark er et smukt land, ganske vist. Men det er fandeme også et opdyrket land uden lige. Det er faktisk så opdyrket, at det primært er marker, der enten ligger brak eller er ved at være klar til høst, jeg kan spotte ud ad flyvinduet. Lige så meget som landbruget fylder på landoverfladen, lige så meget fylder landbruget i vores fælles bevidsthed, vores identitet. Landbrug har altid været rygraden i vores land, og vi er sgu stolte af alle de grise, der kan deporteres til bl.a. Kina. Landbrugets store plads i Danmark har dog også sin konsekvenser, og de negative sider af at være et landbrugsland er begyndt at vise sig mere og mere. At landbruget, der dels fylder, dels forurener, ødelægger og sviner, ikke engang kan stå på egne ben uden stats- og EU-støtte, er blot endnu et symptom på, at der må gøres noget.

Af en eller anden grund er landbruget stadig et af de erhverv, som politikere og lægmænd går mest op i – og som de tager flest hensyn til. Denne særstilling i det danske samfund eksisterer stadig på trods af, at landbruget som erhverv spiller en stadigt mindre rolle for os alle sammen. Politikere argumenterer for landbrugets ret til at være her, til at fylde, til at forurene land, vand og luft ud fra en idé om, at landbruget trods alt giver noget igen. Og folket nikker anerkendende og ganske enigt. Denne argumentation for landbrugets fortsatte særstilling er dog ikke rigtigt valid længere.

Danmark har en lang historie som landbrugssamfund, og det skal vi da også stå ved. Men landbrugets nuværende særstilling, hvor politikere dækker ind, fremelsker og forbehandler, er et efterladenskab fra tidligere tider. Sidenhen har tingene ændret sig, og Danmark er ikke længere et landbrugssamfund, hvor vi end vi gerne vil beholde den romantiske forestilling om de gode, danske landbrugsprodukter.

Det er korrekt, at vi da stadig kan proppe skibe med f.eks. bacon og dermed give diverse markeder rundt om i verden en luns af det danske landbrug. Men det kan altså kun ske på grund af den massive stats- og EU-støtte, der af en eller anden uransagelig grund tilfalder landbruget. Hverken det danske eller andre europæiske landbrug ville klare sig særligt godt uden de penge, der fra statskasserne tilføres via drop til landbruget, der trygt hviler i sin komatilstand i hospitalssengen. Som sådan er det moderne landbrug – og især det danske – en komapatient, der bliver holdt kunstigt i live.

Spørgsmålet er så blot, hvordan landbrugets massive og på alle måder invaderende tilstedeværelse kan forsvares – hvis landbruget som erhverv ikke engang kan løbe rundt uden at skulle æde alle vores skattekroner. For det er, alt andet lige, de statslige tilskudskroner, der holder landbruget i live. Til gengæld for al statsstøtten gnaver landbruget sig ind på den sidste rest natur vi har – den sidste rest af vores land, der endnu ikke er opdyrket. Til gengæld for den støtte, der kommer ud af hårdtarbejdende skatteborgeres lommer, forurener landbruget vores drikkevand, åer, søer og have. Det forurener vores luft og bidrager til den globale opvarmning, som virkelig ikke har behov for at blive eskaleret i disse år.

Landbrugets vigtighed er ekstremt overdreven. Landbrugets tid er ovre, og det bør vi indse. Det er ikke længere – på nogen som helst måde – forsvarligt at landbruget skal ødelægge og forurene vores land. I stedet bør vi se på, hvordan vi kan lave plads til mere natur, mere reel natur – til glæde for os selv og naturen selv. Vi bør begynde at se i øjnene, hvor meget renere, alt ville blive, hvis stikket til landets dyreste, statsfinansierede komapatient blev trukket. Hvor meget mindre forureningen ville blive, hvis landbruget blev indskrænket – eller blot skulle stå på egne ben.

Der er så meget at vinde og reelt set ikke det store at tabe ved at trække stikket til landbruget. Vi som land kan så meget andet end at avle statsfinansierede svin. Vores land kan bruges til så meget andet end marker og svinestalde. Det er på tide at trække stikket og lade landbruget klare sig selv – om det så betyder, at komapatienten dør helt eller halvt ud.

Anbefal0 anbefalingerUdgivet i EU, Klima og miljø, Natur og naturbevarelse, Økonomi og skat

Related posts

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.