Udgiv dine afviste indlæg

Alle, der har forsøgt sig med debatindlægs- og læserbrevsskriveri, har prøvet det. Afvisningen. At ens indlæg ikke kunne komme med i aviserne. Beklager – ikke denne gang, men skriv meget gerne igen.  Redaktionelle agendaer og pladsbegrænsninger agerer stopklods for enormt mange vigtige debatindlæg.

Der foregår et kolossalt spild i den danske debat. Et fuldstændigt sindssygt spild. Og det vil Debatt.dk gøre noget ved. Alle store aviser og andre medier modtager tusindvis af indlæg om året, men kan kun optage få af indlæggene. Hvert år ender enorme mængder debatindlæg i skraldespanden.

Debatt.dk mener vi i virkeligheden, at de afviste indlæg stadig har krav på at komme frem – på at blive offentliggjort. Enhver holdning har ret til at blive hørt. Derfor vil vi i det næste stykke tid køre en kampagne for at sætte fokus på afviste indlæg og det enorme problem, de afviste indlæg udgør. Vi vil opfordre alle til at udgive deres afviste indlæg her på Debatt.dk, så de kan komme til deres på trods af deres afvisning hos andre medier.

Så kan indlæggene komme til ære og værdighed, og synspunkterne og holdningerne i dem kan se dagens lys og bidrage til debatten. I virkeligheden har ethvert indlæg, enhver holdning krav på at kunne blive offentliggjort. Alle har krav på at kunne udtrykke sig. Og Debatt.dk er stedet, hvor det kan ske. Her har vi ingen redaktionelle agendaer eller pladsbegrænsninger. På Debatt.dk kan alle udgive deres debatindlæg. Også dem, der før er blevet afvist. Her er debatten sat fri.

Udgiv jeres indlæg under tagget ’Afviste indlæg’, så andre nemt kan finde dem og læse med.

 

Anbefal0 anbefalingerUdgivet i Seneste fra Debatt.dk

Related posts

2 Thoughts to “Udgiv dine afviste indlæg”

  1. Nedenstående er et aktualiseret indlæg, som Berlingske (en underafdeling af Venstres Pressetjeneste) afviste for nylig. Det var netop blevet tilladeligt at kritisere Lars Løkke Rasmussen, men afvisningen af dette indlæg viste, at tilladelsen ikke gjalt partiet Venstre. Berlingske var på det tidspunkt klar over, at LLR ikke stod til at redde, samt at han skadede Venstre:

    Mikkel Andersson skrev for nylig et indlæg i Berlingske Tidende, hvori han opfordrede Lars Løkke Rasmussen til at gå af som formand, fordi han var en belastning for det borgerlige Danmark. Heri undlod han ikke at nævne LLR’s lange række af sager om bilagsfusk med skattekroner m.m.m. LLR må af disse grunde uden sammenligning være Danmarks mest uværdige statsminister siden Erik Scavenius. Jarl Cordua brugte derefter Mikkel Anderssons indlæg som et besynderligt afsæt til at opfordre folk til at melde sig ind i Venstre for at øge antallet af personer med indflydelse på valget af ”det borgerlige Danmarks statsministerkandidat”. Fhv. justitsminister Søren Pind, som altså burde vide bedre, har altid forsvaret LLR til sidste blodsdråbe, og gør det stadig. Bertel Haarder har i lang tid ikke forsømt nogen mulighed for berettiget at anklage finansverdenen for rådden moral, som han mener er ødelæggende for den tillid, som vi danskere altid har haft til hinanden. Han synes slet ikke at have bemærket, at hans egen kaste, politikerne, med rette ligger i den absolutte bund, når det gælder folks tillid.

    Ingen af de nævnte, ja tilsyneladende ingen overhovedet, nævner, at LLR og hans affærer ikke er Venstres eneste moralske problem.

    Venstre har berettiget kritiseret Mette Frederiksens personlige sekretariat og har fået opbakning af en fhv. ministeriel embedsmand, som mener, at den neutrale og professionelle danske embedsmand dermed bringes i fare. Sidstnævnte har åbenbart ikke fulgt med i nyhedsstrømmen i de seneste år, og Venstre er rent ud sagt hyklerisk, for Venstres ministre har i hvert fra Anders Fogh Rasmussens tid og indtil nu systematisk misbrugt embedsapparatet til at fabrikere resultater, som frembringes ved hjælp af baglænsregning, hvor embedsmændenes udgangspunkt er det ønskede resultat. Det er udførligt dokumenteret i Jesper Tynells bog, Mørkelygten, og er siden blevet bekræftet af landbrugspakkesagen og kvotekongesagerne.

    At Venstre i årtier har tiltrukket magtmennesker med en noget alternativ moral, ses også massivt i byrådskonstitueringer. F.eks. har Allerød Kommune i sin nu snart 50 år lange levetid med konstant borgerligt flertal, kun i en eneste periode haft en legitim borgmester og borgerligt flertalsstyre, og det var et uheld, fordi det for en gangs skyld ikke lykkedes Venstre som det mindste af de to borgerlige partier at erobre borgmesterposten ved at indgå partnerskab med venstrefløjen.

    Venstres problem er altså ikke blot et enkelt råddent æble. Partiet er råddent ind til marven og fortjener derfor en lang pause fra magten. Borgerlige bør i stedet for at melde sig ind i Venstre støtte et ikke belastet borgerligt parti med en formand, som faktisk nyder stor tillid i befolkningen.

    Det er grotesk, når aviser, som kalder sig seriøse, ikke i deres kommentarer nævner disse forhold, og dette så meget desto mere som de lider under den stramning af offentlighedloven, som nu har gjort afsløring af Venstres vildledning af Folketinget betydelig vanskeligere. Både Venstre og Socialdemokraterne nægter konsekvent at afskaffe stramningen, hvilket indikerer, at det, som de med en eufemisme kalder ministerrådgivning, men er embedsmandskorrumpering, også er normal socialbureaukratisk praksis.

    Nu er Jakob Ellemann-Jensen så blevet ny Venstre-formand. Det betyder åbenbart, at uhæderligheden fortsætter, idet han har udtalt, at han altid har set op til LLR og har ham som forbillede. Disse ryggesløse levebrødspolitikere bliver demokratiets død.

    Har har åbenbart heller ikke taget ved lære af en af sin fars største fejltagelser (dem var der mange af), nemlig SV-regeringen 1978-79, som Uffe Ellemann var hovedarkitekt for, og som blev en eklatant fiasko.

    JE-J’s manglende erkendelse af disse forhold er en slet nyhed for det borgerlige Danmark.

  2. Da fr. Kathrine Diez publicerede et indlæg i Berlingske, hvori hun kundgjorde, at en mand, hvis han skulle have nogen som helst chance hos hende, skulle have læst de samme bøger som hun og altså være mindst lige så intelligent som hun, affødte det en såkaldt shit-storm, som Berlingske til en vis grad tillod. Hvis man, lettere ironisk, antydede, at hun måske ikke er helt så intelligent, som hun selv tror, blev indlægget imidlertid afvist af Berlingske:

    Fr. Katherine Diez mener, at hendes vanskeligheder på kærlighedsmarkedet skyldes hendes høje intelligens. Umiddelbart lyder det usandsynligt, idet der er flere højt intelligente mænd end kvinder (og, indrømmet, også flere sinker blandt mænd end blandt kvinder), så udvalget er altså relativ stort, hvis det er intelligens, hun kræver af en partner. Selvfølgelig indsnævrer det markedet, når hun også kræver, at den udvalgte skal have læst de samme bøger som hun; et ikke umiddelbart intelligent krav. Selv kender jeg et par, som ganske vist har samme ekspertiseområde, men som, når bortses fra de obligatoriske klassikere, har læst hver sin halvdel af resten. Det giver da anledning til interessante diskussioner. De har nu levet sammen i mere end halvtreds år, så det kan altså fungere. Nu er det jo selvfølgelig også sådan, at højt intelligente mænd ofte vælger naturvidenskabelige fag. En sådan partner kunne f.eks. lære hende, at kartoflerne ikke bliver færdige hurtigere, når de spilkoger, end når de simrer, da vand ved almindeligt lufttryk ikke kan blive mere end 100 grader varmt. Sådant er da også nyttigt.

    Fr. KD synes åbenbart fuldstændig uvidende om, hvordan mænd vælger kvinder. Kvinders valg af mænd er jo ret indlysende. I prioriteret rækkefølge går de efter magt, rigdom, humor, styrke (muskler?), udseende og altså læst pensum, som må være en nyhed på listen.

    Blandt heteroseksuelle mænd er der stort set kun to kategorier, nemlig mænd, som går efter kvindens udseende og indrømmer det, og mænd, som går efter hendes udseende og benægter dette. Heldigvis for kvinder spænder mænds foretrukne kvindetype fra superdyre modeltyper, hvor man ikke forstår, hvorfor tøjdesignerne ikke nøjes med blot at hænge tøjet på bøjler, til Venus fra Willendorf-typen. Mon ikke den mest foretrukne type er den slanke moderat sportstrænede med både til gården og gaden? Et charmerende smil hjælper også altid.

    Mænd er selvfølgelig ikke blinde for andre fejl og mangler, men mener grundlæggende, at de vil formå at rette op på sådanne. Hvis jeg f.eks. var faldet for fr. KD’s udseende og charme, ville jeg dog straks fortælle hende, at det er meget uintelligent at ryge, og at det ville være et ufravigeligt krav, at hun straks holdt op med det. Derimod ville jeg ikke fortælle hende, at jeg hader sproglige fejl næsten lige så meget som rygning. På det område ville jeg lidt efter lidt nænsomt retlede hende med hendes dansk. F.eks. fortælle hende, at intelligente mennesker ikke snakker. De taler. Endvidere, at ”Ja, det moderne menneske har for mange krav til en partner – også mig” slutter med kæmpebrøler. ”Mig” er subjekt og subjektsformen er ”jeg”. Følgende sætning er også tåkrummende: ”Med få simple ord blev jeg forklaret, hvorfor jeg ikke kan finde en mand …”. Selvfølgelig kan man blive forklaret, men det er en halvreligiøs følelse. Her mener hun helt sikkert ”fik jeg forklaret”.

    Jeg ville nok også påtale hendes irriterende hang til at bruge engelske udtryk i sin danske tekst. Det er en hang som desværre er meget udbredt i den kommercielle verden i den nedre del af intelligensmiddelklassen. Skæg for sig og snot for sig, om jeg må bede.

    Til sidst en hjælpende hånd til et større udvalg: Ville det ikke være acceptabelt, hvis den eventuelle partner havde læst lignende bøger på et eller flere fremmedsprog? Det burde da være interessant.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.