Afvist indlæg #2: Unge bliver ikke konfirmeret for religionens skyld

Dette indlæg blev oprindeligt skrevet og indsendt til en avis i år omkring konfirmationstid. Indlægget blev dog afvist, og overvejelserne i det kom derfor aldrig frem. Selvom det ikke er konfirmationstid lige nu, så fortjener indlægget alligevel at blive udgivet. Overvejelserne i det slår nemlig ned i en større debat om kristendom i en moderne verden – og måske kan nogle lade sig inspirere til næste gang, det er konfirmationstid.

Læs mere om Debatt.dk’s kampagne om afviste debatindlæg lige her.

Her den anden dag stødte jeg i min jagt efter interessante historier på en artikel fra denne avis, der var blevet postet i en ateistisk Facebook-gruppe, jeg er med i. Her kunne det læses, hvordan de ’unge holder fast i kristendommen’. Herved menes altså, at der ikke er sket nogen nævneværdig udvikling i, hvor mange unge, der vælger at lade sig indlemme i den kristne tro via konfirmation. Og det er jo lykkelige nyheder for et kristent samfund og en folkekirke, der for alvor er trængt op i en krog i disse år. Herefter males der så i artiklen et skønmalerisk billede op af en ungdom, der rent faktisk ønsker kristendommen. En ungdom, der vælger konfirmationen, fordi de vitterligt tror på den kristne tro – hele vejen igennem. En ungdom, der på trods af truende ateistiske luner bruger kristendommen som et holdepunkt i en stadig farligere verden.

Det var her, jeg følte mit kald til at træde ind. For det billede, der males op i artiklen, og hvad der i øvrigt velsagtens er symptomatisk for det kristne Danmarks syn på sagen, er simpelthen fuldstændigt forkert. Det passer faktisk så lidt sammen med de kendsgerninger, jeg kender til, at det grænser til propagandisk hvidvaskning af fakta. Det er ikke så længe siden, jeg selv og mine venner skulle tage beslutningen om, hvorvidt vi ville træde ind i de voksnes rækker på en kristen måde – eller om vi ville gøre det helt uden om folkekirken og kristendommen. Lige i øjeblikket er det mine søskende og deres venner, der er i gang med samme proces. Ja, det er rigtigt, at de fleste unge, trods alt, og til folkekirkens glæde, vælger at lade sig konfirmere. Men de grunde, der fremhæves i artiklen, er ikke de, der ligger til grund for de unges valg. Konfirmationsraten er ikke udtryk for en udbredt ’kulturkonservatisme’ hos de unge eller et ’spirende, religiøst ungdomsoprør’. Forklaringen er heller ikke, at ’præsterne gør det godt’ i forbindelse med konfirmationsforberedelse. Forklaringen er ikke engang, at vi, gudskelov, stadig kan finde måder at anvende reel undervisningstid i folkeskolen til kristelig forkyndelse i form af konfirmationsforberedelse.

Forklaringen er meget mere ukristen end dette. De unge, stort set alle, vælger konfirmationen for festerne, gaverne, pengene, bilerne, kjolerne, jakkesættene og alkoholen. I min egen folkeskoleklasse var der næsten ingen, der valgte konfirmationen som konsekvens af en direkte kristen tro. Måske var der én. Måske var der to. Resten gjorde det med argumentationen om, at de gerne ville have en fest. At de ikke ville få gaver, hvis de ikke blev konfirmeret. Pakkeløsningen, der nu til dags udgør konfirmationen er blevet en kolossal konkurrence om, hvem der bliver hentet i den fedeste bil, holder den største fest og får de største gaver. Og forældre og familie anstrenger sig for at holde deres barn forrest i det kapløb.

Som konsekvens af denne konkurrence er konfirmationen blevet et ekstravaganza-cirkus, som det virkelig er svært at sige nej til som vordende teenager. Og hvis man så skal bilde sig selv og resten af verden ind, at man er lidt kristen, så gør man det. Så længe, man så får sin fest, sine gaver og måske får lov at smage sin første øl i mor og fars selskab til konfirmationsfesten. Så lad os nu være reelle her. Unge bliver ikke konfirmeret for troens skyld.

Anbefalet2 anbefalingerUdgivet i Kultur, Religion, Unge

Related posts

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.