Unges mentale problemer en epidemi, der koster liv

Vi står overfor en usynlig epidemi. Den kan ikke ses udefra. Der er ikke nogle dødsfald, der officielt kan knyttes til den. Hvis man rammes af den, kan det at tale om det ses som et tabu. Man får at vide, at man bare skal tage sig sammen, at man er den mest privilegerede generation i historien, og at man bare skal lade være med at pive. Mange er bange for at sige det offentligt og putte sit navn på, for hvad vil en kommende arbejdsgiver ikke tænke? Det er en epidemi, som WHO kun estimerer bliver værre og værre. Måske er vores generation den mest privilegerede i historien, men det gør ikke problemerne mindre reelle.

Epidemien er psykiske lidelser. Vores nuværende generation af unge er den, der er hårdest ramt af mentale problemer, såsom stress, angst og depression. Omkring 1/3 af unge kommer til at opleve mindst en af disse lidelser.

Det er ikke bare mig, der piver om, hvor hårdt vi har det. Det er kolde fakta. Unge med stress er steget drastisk. Unge får i langt højere grad depression eller angst. Flere og flere unge føler, at de ikke er tilfredse med deres liv eller at de er ensomme.

Det er nu næsten halvdelen af unge, der ryger en gang imellem eller oftere. Undersøgelser viser da også, at unge i høj grad ryger, når de er stressede eller deprimerede. Det giver dem en form for tryghed. Det er en lindring mod stress, en mulighed for at tage en pause fra konkurrencestaten og alt dens væsen. Langt de fleste, der ryger i ungdommen, bliver ved med at ryge gennem hele deres voksenliv. 14.000 danskere dør årligt på grund af rygning. Det er de helt konkrete konsekvenser, som der kommer af at ignorere unges helbred. Hvis det ikke er et wake-up call, så ved jeg ikke hvad der er.

Som gymnasieelev har jeg haft psykiske problemer tæt på. Jeg kender adskillige unge mennesker, der har problemer med angst, stress eller depression. Man behøver ikke lede særlig længe, de findes nemlig i alle samfundsklasser og sociale lag. I starten af min gymnasietid oplevede jeg også selv at få panik-angst. Jeg gik til lægen med mine problemer, men da jeg ikke havde selvmordstanker, så jeg puttet på venteliste. En venteliste, der for mange kunne vare over et halvt år.

Jeg var privilegeret nok til at kunne skaffe en privat psykologhjælp via min forsikring. Og det er da også kun derfor, at angsten ikke længere er en hindring i min dagligdag. Men mange unge mennesker er ikke i den samme privilegerede situation som jeg var i, og de ender på lange ventelister for problemer, der er akutte. Det er idioti,at putte unge mennesker med mentale problemer på ventelister. Det eneste man opnår er, at problemerne udvikler sig til noget endnu større. Hurtig hjælp er kritisk for at sikre, at lidelsen ikke bliver kronisk gennem voksenlivet også. Så hvorfor giver vi ikke unge den hjælp de har behov for, før problemerne bliver så alvorlige, at de ødelægger liv?

Det får mig til at tænke, at vi ikke tager mentale problemer seriøst nok i dagens Danmark. Jeg tror da også, at der kommer til at være folk, der læser det her debatindlæg, der tænker, at jeg bare er snotforkælet, og at jeg skal holde op med at pive. Og det er netop problemet.

Om vi unge er forkælede eller ej, så kan man ikke komme uden om, at den mentale sundhedsepidemi er dyr for samfundet. Den skaber ustabile voksne, der får problemer på arbejdsmarkedet. Den skaber unge, der vokser op med et negativt syn på livet. Og vigtigst af alt koster den liv. Om det så er på hospitalssengen på grund af rygning, på grund af selvmord, eller bare på grund af det faktum at deprimerede og stressede mennesker lever kortere liv end andre. Det er et problem, der skal tages alvorligt. For vores unges skyld, men også for vores alles fremtid.

Anbefal0 anbefalingerUdgivet i Unge

Related posts

2 Thoughts to “Unges mentale problemer en epidemi, der koster liv”

  1. Har du nogle forslag til løsningerne på disse problemer? Er det flere penge, klar handlingsplan eller skal vi have nogle specifikke tilbud på skolerne?

    1. Der er to forskellige aspekter. For det første er der behandling af dem, der allerede er ramt af psykiske sygdomme. Her har jeg foreslået gratis psykologhjælp til unge under 25 i Hørsholm kommune, men forslaget kan sagtens gøres nationalt. Derudover skal vi afstigmatisere, så folk tør søge hjælp. Det er blandt andet formålet med dette debatindlæg.

      For det andet skal vi arbejde på at lave et samfund, der generelt er mindre stressende. Det kræver blandt andet et opgør med fremdriftsreformen, samt øget fokus på feedback frem for tal i undervisningssystemet. Men derudover skal vi også, som samfund, kigge kritisk på det præstationssamfund, som vi har skabt. Især på sociale medier, hvor børn og unge konstant skal sætte sig selv i fokus. Samfundet er blevet for individualiseret, og langt færre unge end tidligere indgår i institutionelle fællesskaber, såsom klubber eller sport. Rekordmange føler sig ensomme, som konsekvens heraf. Det tror jeg spiller ind.

      Men sandheden er, at jeg ikke selv er et orakel med alle svarene. Selvom at jeg ville ønske, at jeg var det. Det vigtigste, i første omgang, er at det tages alvorligt, og italesættes som den problemstilling, som det er.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.