19.000.000.000 kr. så mange penge skulle aktionærerne have af overskuddet for 2017. Hvad skal kunderne have ud af det? Kunderne skal have tårnhøje gebyrer, 150 kr. om året for at komme på netbanken og en 150% stigning i gebyrer for bankoverførsler. Kunne man ikke bruge overskuddet på kunderne, så de ikke er tvunget til at betale 150 kr. for at komme på netbank når den lokale filial alligevel er lukket og den nærmeste er i den næste kommune. Nej, Danske Bank ser nemlig kun muligheden for at forgylde sine aktionærer.

Som vi alle ved har Danske Bank ladet vaskemaskinen være tændt – i lang tid. De har nemlig ladet vaskemaskinen vaske 50 mia kr. Direktionen burde have vidst bedre, da en whistleblower advarer dem om den ulovlige hvidvask i deres Estlands- afdeling. Men banken gør ingen ting før to år efter, de får advarslen. Dette kalder jeg ikke bare for sjusk, men jeg kalder det muligvis bevidst gjort. Ligesom da banken i 2009, var bank for et selskab involveret i et mislykket forsøg på våbensmugling fra Nordkorea – og i strid med FN-sanktionerne mod Nordkorea. Det skete også i den estiske afdeling. Sådanne begivenheder sker ikke bare.

Sådanne banker er så usolidariske overfor fællesskabet, når de giver enorme summer til deres aktionærer og lader hvidvask for milliarder ske, uden at give en krone til samfundet.

Danske Bank elsker god reklame, som når de hjælper ældre med at bruge netbank. Måske er det fordi at de lukker den lokale filial. Sådan et mediestunt, hvor man gemmer besparelserne væk bag de søde bankassistenter der hjælper de ældre med at bruge en netbank, som alligevel tager 150 kr. ud af deres lommer. Det er ynkeligt at man ikke bare fortæller sandheden, om det de foretager sig. Når de lader Putins familie hvidvaske penge for milliarder eller når giver deres aktionere milliardbeløb fra overskuddet. Ynkeligt!

Som kunder af en bank skal man have troen på at sin egen bank følger loven og holder øje med sine egne afdelinger ikke laver noget moralsk forkert eller ulovligt. Vi har som kunder også pligt til ikke at tænde for vaskemaskinen og hælde hvidvask i. Danske Bank er et godt eksempel på at alt det nævnte ikke bliver overholdt. Banken er godt eksempel på at pengene bliver brugt moralsk forkert på deres aktionærer og at de muligvis velvidende lader våbenhandlere og Putins familie bruge banken.

Banken skal til september udgive sin interne undersøgelse af sagen. Jeg håber at banken vil tage sig sammen og få ordnet de problemer som de har rodet sig selv ud i og få orden i direktionen. Folket har mistet tilliden til banken og vil have forandring.

Danske Bank fortjener en hård straf af milliardklassen så bankens penge endnu engang kan blive en del af fællesskabet og at de involverede bliver retsforfulgt. Sådanne episoder skal fremover blive handlet på, hvis man selv er vidne til det. Det er både moralsk forkert og ulovligt, hvis man ikke handler.

Kære Danske Bank og Thomas Borgen i kender måske dette citat: ”En bank lever ikke så meget af kapital som af tillid” – Ludwig Poullain. 

Responses

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.