Med Magnus Denlov på Musen og Elefanten

Debatt.dk har indgået et samarbejde med bodegaen Musen og Elefanten. En bodega, der i sine lokaler nede ad Vestergade i Indre København ofte danner rammen om ungdomspolitiske debatter og arrangementer. Godt og vel en gang om måneden kommer Claes Kirkeby Theilgaard forbi bodegaen, hver gang med en ny gæst under armen. I dette allerførste interview i serien ”Med … på Musen og Elefanten” får Claes selskab af Magnus Denlov, en politisk fri fugl, liberal værdikriger og USA- og Trump-elsker. Men også en, der har en fortid på både den røde og blå side af ungdomspolitik. De mødes til en snak om frihed, USA og ungdomspolitik. Blandt så meget andet når snakken omkring Trump, alternative medier, Magnus’ tid under Johanne Schmidt Nielsens vinger, konspirationsteorier, våben og ytringsfrihed.

Jeg lukker Magnus Denlov ind på en bodega, der egentlig ikke er åben endnu. På den anden side af gaden har Chelsea-fans allerede indtaget barsæderne foran fjernsynene, men fodbold er ikke det dagsordensdefinerende på Musen og Elefanten i dag. Bag de skoddeagtige døre ned til kælderindgangen gemmer sig en bodega med tætte forbindelser til ungdomspolitik. På bardisken er glas med jetoner, der holder regnskab over ungdomspartiernes indbyrdes konkurrence om at købe flest øl og drinks.

Oppe ovenpå er loungens vægge fyldt ud med billeder af cigarrygende, mere eller mindre kendte skikkelser. Centralt på væggen befinder Mads Holger sig – også med en cigar i munden. Det er i det selskab, Magnus og jeg nu sidder. Men hvem er han, ham Magnus Denlov? Inden vi når så langt, kommer en af Magnus’ venner forbi og hilser. De var her også i går, åbenbart. ”Jeg kommer oftere på bodegaer, end jeg vil indrømme. Til gengæld har jeg aldrig været på en natklub i mit liv”, siger Magnus.

Sin alder snubler Magnus kortvarigt over. Måske tømmermændene spiller ind. ”20 år”, ender det afsluttende svar med at være. ”Jeg er lige gået ud af gymnasiet, og så arbejder jeg i en butik, hvor jeg skal til at arbejde fuldtid nu. Og det er så det, min tid går med: at være på bar og så arbejde”. Efter sabbattiden har Magnus øjnene på jurastudiet, ”hvis karaktererne ellers er til det”.

Er det i orden, hvis jeg ryger?”. Jeg giver Magnus lov til at ryge alt det, han vil. ”Jeg startede faktisk med at ryge som 12-årig”, uddyber han. ”Jeg tror lige, at jeg skulle vise, at ”I bestemmer ikke over mig – jeg bestemmer selv”. Meget liberalt, i virkeligheden. Det sjove var jo også, at jeg ikke engang var liberal dengang jeg begyndte. Jeg meldte mig faktisk ind i SUF”.

Politisk har Magnus altså haft en lidt sjov løbebane. SUF, der er en forkortelse for Socialistisk Ungdomsfront, er den absolutte antitese til det at være liberal. I øvrigt har SUF også et tæt samarbejde med Enhedslisten, dog uden at være dennes ungdomsparti. ”Jeg meldte mig faktisk ind i SUF, da jeg startede på Det Fri Gymnasium i København. Der gik jeg i 8., 9. og 10. klasse. Jeg tror, at jeg meldte mig ind efter 1. maj i 8. klasse”. Medlemskabet i SUF kom i stand, da Magnus ønskede at være en del af den kamp for ’frihed og lighed’, som ungdomsorganisationen identificerer sig med. ”Det er jo i virkeligheden det, som alle partier gerne vil have: frihed og lighed. De (SUF, red.) havde bare en anden måde at komme hen til det, end den, jeg ønsker nu”.

Tiden i SUF strakte sig over et års tid, og inkluderede blandt andet praktik hos Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten inde på Christiansborg. ”Jeg sad og hjalp hende med at finde forskellige artikler og alt muligt. Hun kan godt kende mig, men hun har ikke lyst til at hilse på mig mere”.

Efter tiden i det røde kom skiftet til LA og deres ungdomsafdeling, LAU. ”Det gik op for mig, at jeg meget godt kunne lide økonomi”, forklarer Magnus om sit skifte til den mere borgerlige side af det politiske spektrum. ”I virkeligheden kæmper jeg stadig for lighed og frihed, men jeg har bare fundet en anden måde at gøre det på. Jeg kan godt lide fællesskabet – jeg kan godt lide, at vi er sammen og at alle har det godt. Men jeg vil ikke tvinge det ned over hovedet på folk og tvinge dem til at betale for det”. Siden tiden i SUF har friheden vundet frem overfor ligheden, og Magnus erklærer nu friheden som værende ”det vigtigste

På trods af, at Magnus for en tid fandt sit politiske ståsted i LA og den tilhørende ungdomsafdeling, kom det på et tidspunkt til et brud med partiet: ”Jeg er ked af, at LA er gået fra at være dem, der har skubbet agendaen over på det mere liberale, til at være lidt mere konservativt liberale og i virkeligheden gå lidt mere over på Venstres banehalvdel. Det er nok en af grundene til, at jeg ikke længere kunne se mig selv i LA”.

Men inden Magnus meldte sig ud af det liberale, politiske fællesskab, nåede han at stille op til byrådet i Allerød. I kommunen, der ellers er konservativt domineret, forsøgte han at gøre sig til foregangsmand for en liberal agenda. Efter valget og stemmerne blev talt op, var konklusionen klar: ”Det gik ikke. Vi kom ikke ind”. Havde der været lidt mere held i sprøjten til valgkampen, der blev drevet frem af kaffe, Redbull og smøger for Magnus’ vedkommende, ville det ellers have været en liberal landvinding. Valget blev dog også negativt præget af et LA inde på Christiansborg, der i høj grad havde skuffet vælgerne, vurderer Denlov: ”Der var en masse snak om det i forbindelse med kommunalvalget. Og vælgerne ville faktisk ikke stemme på LA, fordi de ikke mente, at det var et liberalt parti længere på baggrund af det, partiet har gjort inde på Borgen”.

Med udgangspunkt i de omskiftelige, ungdomspolitiske tilhørsforhold, Magnus har haft, forsøger jeg at blive lidt klogere på, hvor han befinder sig nu og hvilke emner, der er vigtigst for ham.

Hvis du skulle opsummere dit politiske standpunkt, hvad ville du så kalde dig selv? ”Jeg vil egentlig sige, at så vil jeg kalde mig selv minarkist. Altså en, der går ind for en minimalstat. En meget, meget minimal stat. En minarkist med en tvivlen overfor det etablerede, autoriteterne og statsmagten og så med en meget liberal værdipolitik.”

Hvor lægger du egentlig dit engagement henne? Er du med i nogle politiske organisationer? ”Jeg havde det jo i LA og LAU, og nu har jeg det ikke rigtigt nogle steder. Nu holder jeg mere til i nogle frivillige foreninger, der kæmper for noget ikke-politisk. Det er blandt andet en forening, der sørger for gode forhold for børn, der er udsatte eller har haft en svær opvækst. Eller også for ældre mennesker, der måske har behov for en besøgsven.”

Nu hvor du ikke længere er aktivt engageret i nogle politiske organisationer, hvor ser du så din politiske kamp henne? Hvordan vil du føre den? ”Debatindlæg. Internettet. Ved eventuelt at få noget arbejde, bl.a. hos InfoWars. Der har jeg gennem længere tid prøvet at komme over til USA og arbejde. De havde nogle åbninger her for et stykke tid siden, hvor man kunne ansøge – og der ansøgte jeg også. Nu har de så sådan en ansøgningsrunde med folk, hvor man også kan være on camera og prøve det af”.

Det er tydeligt, at Magnus har øjnene rettet på vores store nabo på den anden side af Atlanten. USA er det kardinalpunkt, alt i interviewet knyttes op på. Hver gang jeg stiller et spørgsmål, ender snakken i noget USA-relateret. ”USA-fanatismen skal kontrolleres lidt. Det kan trods alt blive for meget”, reflekterer Magnus selv undervejs i interviewet. Om det er blevet for meget, skal jeg ikke kunne sige. Men han snakker da meget om USA.

Du påtager dig nogle svære synspunkter, synes jeg. Du går ind for frie våben i et land, hvor ingen kan lide den idé, du støtter op om Trump i et land, hvor man vist kan sige, at han er den mest forhadte mand. Men hvorfor Trump egentlig? ”Trump er bare fantastisk. Det kan godt være, at man i en normal dansk eller en normal liberal kontekst ikke ville se det der med ’America First’ og ’The forgotten Americans’ som en positiv ting. Men for USA, det USA vi har i dag, er det bare vigtigt, at vi har en som Trump, der kan sige: ”Okay, nu kæmper vi for dem, som ikke har det godt. Vi kæmper for alle dem, der er blevet glemt af de store, multinationale selskaber, glemt af alle karrierepolitikerne – Hillary Clinton, Barack Obama”. Der er brug for en som ham, der vil kæmpe for at alle får det godt i Amerika og ikke blot de helt rige eller de meget fattige, men også middelklassen”.

Så det er i virkeligheden derfor, du støtter op omkring ham? Fordi han kæmper for den ’gængse amerikaner’? ”Ja, det er derfor. Og så også fordi han siger tingene, som de er. Han er ligeglad med mainstreampressen, han er ligeglad med, hvad folk siger om ham. Han siger det, som det er. Der er ikke nogen politisk facade.

Hvad er den første reaktion du møder, når du fortæller folk, at du støtter Trump? ”Grin, for det meste. Folk spørger, om jeg er seriøs. Mistro. Og så ellers spørgsmål som ”Hvordan kan du støtte op om en mand, der er racist, sexist og xenofob?”.

Men kan du ikke se noget reelt i den kritik – trods alt? ”Egentligt ikke. Jeg synes, han siger det, som mange tænker og som vi godt ved, højst sandsynligt er sandt, men som vi bare ikke siger, forbi vi er et meget politisk korrekt land. Det var nok også derfor, vi havde så svært ved Muhammedkrisen i sin tid. Det var sådan lidt ”Havde han brug for at lave den tegning?”. Ja, det havde han, fordi han har ret til det. Vi har det med ytringspligt og ytringsret. Du har ikke pligt til at ytre dig, men du har retten til det”.

Så den politiske korrekthed er i virkeligheden grunden til, at Trump bliver opfattet så dårligt herhjemme? ”Ja, det tror jeg. Så tror jeg også, at det er på grund af, at mainstreampressen – løgnepressen – siger nogle ting om ham eller laver lidt om på det han siger og sætter tingene i en forkert kontekst”.

Har Danmark brug for en Trump, tror du? ”Det tror jeg. Men jeg tror ikke, at det er Pernille Vermund, som nogle siger. Eller Lars Boje (Mathiesen, ligesom Vermund fra Nye Borgerlige, red.). De bliver lige så etablerede som resten af Folketinget, når de først er valgt ind”.

Netop ”løgnepressen” – det, Magnus kalder medier, han anser for utroværdige – er noget, der skrives meget om for tiden. Bl.a. Trump har gjort sig til galionsfigur for en indædt kamp mod den etablerede presse og det verdensbillede, den optegner. Et verdensbillede, der især i USA står for skud og som blandt folk, der får deres nyheder andetsteds, f.eks. fra Breitbart og InfoWars, anses for at være decideret falsk og løgnagtigt. På den anden side angriber de etablerede medier de alternative – herunder Breitbart og InfoWars og deres danske pendanter à la Den Korte Avis – for at være fake news.

Der er rigtigt meget snak om, hvor skadelig den her mistro til medierne er – primært i de medier, som du ville kalde for ’løgnemedier’ – om den her fuldstændige erodering af den tillid og autoritet, som medierne normalt har haft. Hvad er dine tanker om alt det? ”De har jo selv skabt den mistro ved at lyve overfor befolkningen, ved at holde oplysninger tilbage. F.eks. hvis der bliver begået tyveri, voldtægter eller overfald, så lader de være med at fortælle om gerningsmanden eller -kvindens etnicitet. Det er det, der skaber mistro: de vil ikke sige sandheden. De laver om på, hvad Donald Trump siger. De skriver løgne om Trump, som de får direkte fra Associated Press, Reuters og CNN. Jeg synes, det er klart, at man ikke – at jeg ikke har tiltro til dem”.

I modsætning til i USA, så er der i Danmark stadig en relativ tillid til de etablerede medier. I stedet ser du så, at flertallet af danskere nærer meget stor mistillid til medier som Breitbart eller InfoWars, men også de danske pendanter, f.eks. Den Korte Avis. 24nyt også til dels. Hvordan ser du på de her danske medier, der prøver at gøre deres amerikanske storebrødre kunsten efter? Er der også problemer ved dem? Er de mere til at stole på end de etablere medier? ”De alternative medier, der eksisterer i Danmark, det er ikke nogen, jeg stoler på. Sådan nogle medier som Den Korte Avis og 24nyt. Dem stoler jeg lige så lidt på, som jeg stoler på DR eller TV2. Det skyldes egentlig, at de fokuserer meget på det her med indvandring og muslimer og at meget lidt af det, de skriver, har nogle kildehenvisninger. Jeg har det bare sådan lidt, at hvis man fokuserer for meget på et emne, så bliver det meget sådan noget muslimsk had – etnisk had – mod én gruppe. Det er ikke det, vi har brug for”.

Ser du det som et problem, hvis medier eller journalister er farvede? ”Nej. Det er mest, hvis de ikke bekendtgør, at de er farvede. Du ser det på journalister, der skriver artikler i danske medier omkring Donald Trump. Hvis du tjekker deres Facebooksider, kan du se, at de måske har et coverbillede af Trump, der ser dum ud. USA-korrespondenterne fra DR og TV2 er meget anti-Trump, hvis du kigger på deres Facebooksider. Det synes jeg, er et problem, for så kan man godt se, at de ikke kan rapportere objektivt på det, der sker i USA og på det, som Trump har gjort i USA. Det er dér, problemet ligger: vi får ikke klargjort, hvor det er de står, og derfor kan vi ikke vurdere, om de er objektive eller farvede”.

Er der ikke et problem i, at mediebilledet bliver domineret mere af farvede medier med en politisk agenda og at der så ikke længere er nogle, der tilstræber den journalistiske objektivitet? Er der ikke brug for journalistisk objektivitet? ”Jo, helt bestemt. Objektive medier er de bedste medier. Jeg kan ikke finde noget medie, jeg mener er objektivt i Danmark. Fordi DR får så massiv støtte fra staten, er det klart, at de ikke taler objektivt om de partier, der gerne vil give mere mediestøtte. Det synes jeg, er et stort problem”.

Magnus ser det danske mediebillede som værende primært venstrelænende og endda på fordækt vis. Ifølge ham er der brug for nogle andre medier, der kan udligne mediedækningen. Han mener i øvrigt, at mediestøtten skal afskaffes. At der er brug for nogle medier, der går ud og gør oprør mod staten og statsstøtten. Nogle medier, der finansierer sig selv. For Magnus er InfoWars her forbilledet, da de finansierer sig selv og ikke modtager nogen form for mediestøtte. Hos InfoWars kommer pengene til drift derimod fra salg af forskellige produkter i deres webshop, deriblandt lidt spøjse vitamintilskud.

InfoWars er et medie, som Magnus holder meget af – ja, det er faktisk et medie, han gerne vil være en del af. Men det er også et medie, der i den seneste tid har befundet sig i et viralt stormvejr af titaniske dimensioner. InfoWars er nemlig blevet smidt af diverse sociale medier og andre internettjenester, hvor de hidtil har udbasuneret deres synspunkter gennem podcasts, videoer og nyhedsartikler. Blandt andet har Facebook, YouTube, Apple og Spotify smidt InfoWars og galionsfiguren Alex Jones – hele foretagendes sjæl og drivkraft – af deres platforme. Årsagen hertil er, at InfoWars gentagne gange har forbrudt sig mod de regler, der gør sig gældende på disse platforme. Det vil altså sige, at der fra deres side af er kommet hate speech, fake news og andet, der ikke kan tolereres hos internetgiganterne.

Kritikere har råbt vagt i gevær og erklæret reaktionen fra internetgiganterne for en krænkelse, måske ligefrem en forbrydelse, mod ytringsfriheden. Tilhængere påpeger, at InfoWars har brudt reglerne og skadet mere, end de har gavnet med bl.a. højst usandsynlige konspirationsteorier, der har resulteret i konsekvenser også i den virkelige verden. Konspirationsteorier som den, der er gået under navnet Pizzagate. En teori der på trods af at den blev modbevist, fik en mand til at skyde vildt for sig i et pizzeria i håb om at hævne Hillary Clintons hemmelige pædofiliring og human trafficking-foretagende. Pizzagate er siden blevet modbevist.

I forbindelse med InfoWars’ sortie fra sociale medier og andre internetplatforme, føler Magnus, at han befinder sig i et dilemma: ”Det er jo der, hvor man står lidt svært som liberal. På den ene side har virksomhederne retten til at smide folk af, som de ikke ønsker på deres platforme. Men på anden side har giganter som f.eks. Facebook også et ansvar, hvor man bør tillade flere forskellige holdninger – også dem, man ikke er enige med. Facebook er sikkert ikke enige med Alex Jones – regner jeg med – men de burde stadig tillade ham at være på platformen”.

Debatten om fake news og hvad man lige skal stille op med den slags, er blevet definerende for mediedebatten og det større mediebillede. Det er også denne debat, der i forvejen er noget betændt, som InfoWars-sagen kiler sig ned i. ”Hvem skal sige, hvad fake news er? De ting, som InfoWars spreder, er jo ikke nødvendigvis fake news, bare fordi nogen er uenige i dem”, erklærer Magnus og lyder næsten som et ekko fra den anden side af Atlanten.

InfoWars er kendt for deres konspirationsteorier, og nogle af de teorier, som mediet har ageret spydspids for, er også nogle, som Magnus tilslutter sig. Blandt andet idéen om, at der eksisterer en såkaldt ’deep state’ i USA. Altså en kerne af indgroede aktører i det politiske spil, der har siddet der så længe, at det i virkeligheden er dem, der styrer det hele. Ifølge ’deep state’-teorien er der altså en kerne af aktører, der på udemokratisk og konspirerende vis trækker i trådene og styrer landet. Også Magnus er, ligesom mange tilhængere af teorien i USA, overbevist om, at ’deep state’-aktørerne er overvejende anti-Trump og forsøger at holde ham fra magten. Alligevel bunder hans overbevisning mere i tvivl end i egentlige beviser:

Der er jo ikke mange store beviser for ’deep state’, hvis man kigger objektivt på det. Der er selvfølgelig det der med, at mange af dem, der har arbejdet for Hillary, er ’forsvundet’ eller har begået ’selvmord’ ved skud i ryggen. Så på den måde kan man måske sige, at det er lidt problematisk”.

Men hvad med Pizzagate? ”Pizzagate? Det er noget pjat. Det tror jeg ikke på. Jeg er også glad for, at han (Alex Jones, red.) gik ud og sagde undskyld for det bagefter. Det var latterligt sagt”.

Overvejende ser Magnus dog konspirationsteorier som en positiv ting, da det er et udtryk for en sund tvivl og undren. Til spørgsmålet om, hvorvidt vi har for få konspirationsteorier i Danmark, er svaret et klart ja fra Magnus’ side. ”Der er ikke nok, der stiller spørgsmålstegn. Jeg tror ikke, der er særligt mange, der stiller spørgsmålstegn ved noget af det, der sker i Danmark og i dansk politik”.

Debatten om InfoWars er en debat, der også trækker tråde til debatten om ytringsfrihed. For hvor sætter man lige grænserne i en moderne, tæt forbundet og digital virkelighed? Magnus er inkarneret ytringsfrihedstilhænger og går endda så langt i sin veneration for ytringsfriheden og ytringsfrihedskampen, at han f.eks. har Kurt Westergaards famøse tegning hængende på væggen derhjemme: ”Jeg synes, den er et tegn på, at vi har noget ytringsfrihed. At hvis vi alle sammen står sammen som danskere med danske værdier og dansk kultur, så tør vi godt at kæmpe for ytringsfriheden imod bl.a. de folk i Mellemøsten, der ønsker, at tegningen skal trækkes tilbage”.

Mange folk – også nogle, der er liberale – tænker ytringsfriheden som et spørgsmål om beskyttelse mod, at staten krænker din frihed til at ytre sig. Dog ser de det ikke som en krænkelse, hvis en anden civilperson krænker ens ytringsfrihed. Hvad tænker du om det? ”Det er selvfølgelig også problematisk. Nu kan jeg ikke lide en person som Rasmus Paludan (islamkritiker og formand for Stram kurs) eller det, han står for – intet af det går jeg ind for – men jeg synes, det er problematisk, at folk siger, at han ikke skal have ret til at blive beskyttet af politiet”.

Magnus er selverklæret minarkist og ønsker så lille en stat som muligt. Med hans ærkeliberale og minarkistiske overbevisning følger også en klar vision om, hvordan samfundet bør være. En mere ubegrænset ytringsfrihed, f.eks. uden en racismeparagraf, udgør her en del af visionen, af utopien. I visionen indgår også tanker om stat, skat og våben.

”I en utopi ville jeg jo nok sige, at vi ikke skulle have en stat, men kigger jeg lidt mere realistisk på det, vil jeg nok tilslutte mig Glistrup. Altså tanken om, at man selvfølgelig ikke skal betale skat – at man ikke bør betale skat. Jeg vil personligt også gøre mit bedste for at undgå at betale skat, men stadig overholde loven i Danmark. Jeg synes ikke, der er noget galt i at skattetænke”.

Hele Magnus’ politiske vision er i direkte modstrid med alt, hvad der ellers kan siges at være politisk korrekt tænkning i Danmark. Tankestrømmen går også hurtigt fra politisk ukorrekt til politisk forkasteligt i en dansk, mainstream-politisk kontekst, fra skattetænkning til våbentænkning:

”Jeg er meget enig med ham (Glistrup, red.): jo mindre stat, jo bedre. Samme tanker har jeg om våben. Altså jo flere våben, vi har, jo bedre et samfund bliver vi også. Jo flere private borgere, der har våben, jo bedre”.

Den bliver du lige nødt til at forklare. I Danmark vil sådan en påstand altid møde stor modstand, nærmest lige meget, hvor du sætter dine fødder henne. Så hvorfor? ”Fordi grundlæggende bør man have lov til at eje lige, hvad man har lyst til. Der bør ikke være en nedre eller øvre grænse for, hvad man må eje som privatperson. Fordi generelt har du et ansvar overfor dig selv og din familie, og for at beskytte dig selv, dem og din ejendom. Om det så er mod andre privatpersoner eller mod statens overmagt, så har du retten til det – så bør du i hvert fald have retten til det. Generelt bør der ikke lovgives om våben, alle bør bare have lov at eje det, de har lyst til. Så længe de ikke bruger det unødvendigt”.

Som minarkist går du ind for så lille en stat som muligt. Så hvor ser du det absolutte minimum af regler og love, der er behov for i den stat, du vil have? Hvad skal den minimale stat indeholde? ”Hvis man skulle kigge realistisk på det og have sådan en minimalstat, så skulle den bestå af, at vi skulle have retsvæsen og politi. Så ja, de to ting”.

Der kan ikke herske tvivl om, at Magnus har drastiske visioner for Danmark. Visioner, der måske slet ikke kan passe ind i et land som det danske. Personligt vurderer Magnus, at hans holdninger er udtryk for en vekselvirkning mellem en påvirkning fra USA og så hans eget, liberale standpunkt. Jo mere liberal og minarkistisk, man er og bliver, jo mere kigger man mod USA – og omvendt.

Måske bliver Danmark engang formet efter Magnus’ hoved. For nu er USA-dyrkelsen og drømmen om et mere amerikansk inspireret Danmark i hvert intakt. ”Jeg står faktisk op til den amerikanske nationalsang hver morgen”, som Magnus selv siger.

På billedet ovenfor ses Magnus Denlov til venstre og skribenten ved siden af
Anbefalet1 anbefalingUdgivet i Seneste fra Debatt.dk

Related posts

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.