På rundtur i ungdomsrådenes verden med Emilie Torp Henriksen

Af Claes Kirkeby Theilgaard (tekst og interview) og Valdemar Klinken (interview)

Det er lørdag, og tredje dag af Ungdommens Folkemøde er gået i gang. I en af boderne i Valbyparken afholder Ungeråd KBH et event i samarbejde med NAU (Netværket Af Ungdomsråd). Det er her, Valdemar og jeg er på vej hen. Eller rettere: jeg er ankommet. Valdemar er på vej. Jeg udnytter Valdemars transporttid til at hilse på de folk, der har samlet sig i teltet, der er af den hvide konfirmationsagtige slags, der også præger Folkemødet på Bornholm. Valdemar dukker op, og vi slår os ned i nogle stole. Paneldebatten er så småt i gang. Under overskriften ”Make Denmark Young Again” debatterer panelet udgjort af ungerådsmedlemmer, unge kommunalpolitikere og formanden for NAU, hvordan unge bedst opnår indflydelse på deres lokalområder. De fleste af de tilhørere, der havde fordelt sig i umiddelbar nærhed af debatten, deltog også aktivt.

Ungdommens Folkemøde er på tredjedagen noget mere udslukt end i går, hvor jeg også kiggede forbi. Det kan dog ikke mærkes i NAUs telt, hvor der er større fremmøde end ved siden af, hvor der lægges telt til en debat med blandt andet Bubber og Nikita Klæstrup ved mikrofonerne. Publikum omkring os har fået udleveret nogle emoji-pinde, så de på Snapchat-sprog kan give deres holdning til kende. Teltet virker til at være det sted med mest liv på folkemødet, nu da folkeskoleeleverne med tvungent fremmøde er forduftet.

Efter debatten bliver der klappet. En af debattørerne havde en sjov hat og en pakke hakket kød med til en practical joke, men ellers er det de unge debattørers kloge ord, der står tilbage. Valdemar og jeg er her med en mission, der når lidt længere end at sidde noget tid i en plasticstol udenfor et telt og lytte til kloge folk. Debatt.dk dækker valget til Ungeråd KBH tæt, og derfor vil vi gerne interviewe Emilie Torp, der er formand for NAU. Hende får vi fat i efter debatten.

Vi sætter os alle tre på en bænk foran en række streetfood-vogne af den slags, man ville blive advaret mod at spise mad fra, hvis man var i Indien. Baggrundsstøjen er tilpas høj, og der bliver talt fra både den store hovedscene og den forvoksede ølkasse, der imiterer Speakers’ Corner i London.

Emilie introducerer sig selv som ”en naiv ung fra Middelfart Kommune”, der her i forbindelse med Ungdommens Folkemøde er kommet ganske langt væk hjemmefra. I går var hun tur-retur på strækningen mellem Valbyparken og Middelfart for at deltage i et møde mellem byrådet og så Middelfart Ungdomsråd, hvor hun er formand. Det er gennem denne post, at hun også er havnet på formandsposten i NAU.

NAU er en organisation, der samler alle Danmarks ungdomsråd og -huse. Eller i hvert fald næsten dem alle sammen. Lige p.t. er der ifølge Emilie 48 huse og råd, der er medlemmer. For mit vedkommende er NAU en af de slags organisationer, som jeg kender af navn, men kun meget lidt af virke. Emilie har heldigvis godt styr på, hvad NAU går og laver. Alt andet ville heller ikke ligefrem være heldigt.

NAU understøtter jo ungdomsrådene og ungdomshusene. En ting, der giver sindssygt meget for individer, men også for ungdomsråd, er den her sparring, man kan give hinanden. Der skaber vi jo så en platform for det, f.eks. ved at holde arrangementer, hvor folk deltager, og vi uddanner dem i forskellige ting. Blandt andet har vi projekter som Unge Stemmer og Madfællesskaberne, hvor man får nogle værktøjer med tilbage til sit eget ungdomsråd. Og så er det (NAU, red.) en vidensbank også, fordi vi har eksisteret så længe. Så vi har opbygget en kæmpe viden over en lang periode”.

Madfællesskaberne er et projekt, som jeg kender til og har deltaget i. Under tesen om at ”danne en kædereaktion af madglæde og fællesskaber i hele landet hos hver enkelt ung”, mødes unge og laver mad for derefter at spise sammen. Jeg er ikke den store madlavningsentusiast, men hyggeligt er det da. Unge stemmer er endnu et af NAUs projekter. Her er formålet med ord og billeder at belyse alle de forskellige måder, hvorpå unge engagerer sig i samfundet nu til dags. Vi slap ikke ud af NAUs telt uden at få et inspirationskatalog om netop det projekt med på vejen.

Nogle burkaklædte kvinder passerer forbi i baggrunden og vegetarburgere slynges over disken i vognene bag os. Valdemar spørger ind til, hvordan man som ung kan opnå indflydelse gennem sit ungdomsråd; noget, som også var på dagsordenen til paneldebatten tidligere. Her drager Emilie på sine egne erfaringer: ”I Middelfart er ungdomsrådet både kulturelt og politisk. Så vi arbejder både med madfællesskaber og så sidder vi til dialogmøder med byrådet og skriver høringssvar, når det er relevant”. Af konkrete eksempler nævner Emilie, at ungdomsrådet har sørget for at demokrati er kommet på skoleskemaet for alle kommunens niendeklasser, mens det lokale ungdomshus på grund af ungdomsrådets arbejde har overlevet trusler om nedlæggelse.

Egentlig er det kun fantasien, der sætter grænserne, kan man sige”, fortæller Emilie. Der er mange måder at få indflydelse på som ungdomsråd, og ofte bliver de unge også hørt i forbindelse med forskellige politiske sager. Ungdomsråd har altså mange måder at få indflydelse på, og det kan lykkedes at gøre en forskel. Men hvorfor er det egentlig, at unge overhovedet skal have indflydelse?

Altså jeg kan jo trække den klassiske op af hatten og sige, at ”vi er fremtiden” og så videre. Og det er vi også. Men en anden ting er, at man tit gør unge mennesker til små mennesker. Altså: vi har ikke opbygget nok viden til at man mener, at vi skal tages med på råd (…) Vi ved noget mere om nogle andre ting . Derfor er det vigtigt, at vi begynder at validere de unges stemmer. Vi er jo nogle, der ved hvad vi taler om”, forklarer Emilie og fortæller i øvrigt, at hun ofte møder voksne, der ønsker helt at afskrive unge som værende myndige til indflydelse.

Jeg som 21-årig ved bedre end en 60-årig, hvad 21-årige gerne vil have”, siger hun. Og netop derfor er det ifølge hende også vigtigt, at unge i alle aldre inddrages. I ungdomsråd inddrages typisk alle aldre, og i f.eks. Ungeråd KBH har unge fra 12 til 20 mulighed for at stille op til valg.

Emilie mener, at det er vigtigt for alle unge at engagere sig i ungdomsråd, da de er en ”legeplads for at skabe en reel indflydelse”, uanset hvad man gerne vil være med til at skabe. ”I princippet vil alle jo gerne være med til at bestemme, hvad der sker i deres egen hverdag – selv dem, der siger de ikke vil”.

Kigger man lidt mere ud i horisonten, er arbejdet med NAU og ungdomsråd for Emilie en del af en større drøm for den danske ungdom: ”Jeg håber, at ungdommen i Danmark bliver mere selvsikker, og at autoriteter får mere tiltro til de unge. For jeg er da udmærket klar over, at der er nogle unge, der ikke er pragteksemplarer på demokratiske medborgere. Men det er der også voksne, der ikke er (…) Og så håber jeg, at voksne og politikere spørger dem til råds og tager de unge med. At de lader dem have et frirum til at lege og udvikle sig. Det er også vigtigt, at unge ikke bare skal lege små voksne for at blive taget seriøst. Man skal også være ung og så samtidig skulle have noget at have sagt”.

Med de bevingede ord rejser vi os fra bænkene og går så småt hvert til sit og ud på teltpladsen.

Emilie Torp Henriksen, formand for NAU
Anbefalet1 anbefalingUdgivet i Seneste fra Debatt.dk

Related posts

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.