Et nyt ungeråd i København er nu valgt ind

Af Claes Kirkeby Theilgaard

Fredag den 5. oktober var de håbefulde kandidater til Ungeråd KBH forsamlet omkring nogle borde i Festsalen i Københavns Rådhus. Ved hvide duge sad unge fra hele Københavns kommune og kiggede mod en rød tavle for enden af den legendariske festsal. Efter en valgkamp, der har strakt sig fra starten af september og en måned frem, skulle valgresultaterne gøres op.

Da tavlen blev vendt, strømmede kandidaterne hen for forhåbentligt at finde deres navn blandt de 35, der det næste års tid har sikret sig en plads i ungerådet. I år var 41 unge opstillet som kandidater mod 61 i 2017, hvor det første valg til ungerådet fandt sted. Spændingen omkring resultatet var altså ikke helt så intens, som den kunne have været.

Det skulle dog ikke ødelægge den gode stemning, og kandidaterne var synligt begejstrede over at blive valgt ind og derved få mulighed for at påvirke den københavnske lokalpolitik det næste års tid. I løbet af ungerådets første år har arbejdet blandt andet stået på at lave fire indstillinger med konkrete forslag til Københavns udvikling. De skal alle viderebehandles i borgerrrepræsentationssalen, hvor også ungerådsmedlemmerne inden længe vil indfinde sig til de første møder i det nye ungeråd.

Det er også gennem de fire årlige indstillinger, som Ungeråd KBH kan stille, at de nye ungerådsmedlemmer primært skal finde sin indflydelse på rådhusets gang. Desuden vil ungerådet ligesom i det forgangne år blive hørt i relevante sager af politikere og embedsvæsen.

Her følger et overblik over de 35 medlemmer, der fremover vil udgøre Ungeråd KBH. Allerede siddende medlemmer der er blevet genvalgt, er markeret med kursiv. I den næste tid vil Debatt.dk bringe interviews med flere af de nyvalgte medlemmer.

Medlemmer af Ungeråd KBH i 2018 – 2019:

  • Abdel Wisam Ahmad
  • Alba Rosamunde Oxvig
  • Alf Bertram Ondraschek Engelstoftegård
  • Alma Bruun
  • Anton Bach Thomassen
  • Anton Kjærgaard Walker
  • Belal Mohra
  • Carmen Krull Madsen
  • Celine Ergin Balmer
  • Cornelius Von Kiær
  • Emil Samaras Eriksen
  • Freja Max Andersen
  • Freja Nikolajsen
  • Helge Enemark Brandt
  • Human Bostani Nezhad
  • Isa Dittmer Rohman
  • Jakobe Edel Højgaard-Geraae
  • Jona (efternavn mangler)
  • Julia Lambert
  • Klemens Okkels
  • Laura Josefia Falk
  • Lukas (efternavn mangler)
  • Mads Dragholt
  • Magnus Sæbye
  • Maja (efternavn mangler)
  • Maja Eberhardt
  • Marie Friis Houbak
  • Maya Vollmond
  • Mayté (efternavn mangler)
  • Muhammed Ermin Serbest
  • Paloma Flora Nordqvist Espana
  • Sofie Moeslund Peyk
  • Tobias (efternavn mangler)
  • Venessa Bank
  • Zilan Roza
Anbefalet1 anbefalingUdgivet i Demokrati, Kommunalpolitik, Unge

Related posts

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.