I disse dage kører skolevalget på højtryk. Hvilket gør, at ungdomspartierne flittigt har sendt deres respektive debattører ud til skoledebatter over hele landet. Håbet er, iblandt ungdomspolitikerne, at de kan fremhæve deres politiske holdninger foran de unge skoleelever – i en opsætning der skal imitere dele af det danske folkestyres demokratiske system. Det er en sund og udfordrende idé, som giver danske skoleelever muligheden for at opleve en side af det politiske håndværk, og det ideologisk tankestof, i en sammenhæng de kan relatere til – og forhåbentligt giver det stof til eftertanke iblandt eleverne, angående udvekslingen af politiske synspunkter og processen forbundet hermed. 

Det er sjældent, at man på tværs af politiske og ideologiske skel er enige om tingene. Derfor er det sundt at udveksle og debattere synspunkterne. Der gives dog ikke nogen garanti for, at man når til enighed – men måske man kan opnå konsensus på visse punkter, eller måske bare blive lidt skarpere på andres værdier og standpunkter. I al fald bør man diskutere ting oplyst, kristisk og konstruktivt –  således at minimumsproduktet er, at deltagerne og tilhørerne bliver bare en smule klogere på hverandres holdning.

Unge radikale tager kampen op med unge konservative, og unge liberale tager til genmæle overfor unge socialister – sigtet er det samme: ved demokratisk debat-ånd, at opnå sejr for et givent synspunkter med gode argumenter, og at modgå modstanderens argumenter, således at skoleleverne sætter deres kryds ved det ungdomsparti, de finder sig selv mest enige med. 

Som en gammel rotte i Konservativ Ungdom, kan det jo ikke overraske, at undertegnede selvfølgelig håber på, at netop Konservativ Ungdom klarer sig rigtigt godt og vinder en masse stemmer. Det er der dog ingen garanti for, da de politiske modstandere er dygtige. De har øvet sig hjemmefra, og de møder således op forberedte og ivrige efter at vinde terræn iblandt tilhørerne. Hvordan vælgerdommen munder ud vides i skrivende stund ikke, men det maner til glæde og lune, at ungdomspartierne sammen med skoleleverne tager demokratiet, politik og den politiske debat alvorligt og derved passioneret kaster sig ud i det. 

Knap så glædeligt, og helt uden lune, er det at Socialistisk Ungdomsfront tilsyneladende ikke deler den samme respekt og åbne tilgang for politisk debat som resten af ungdomspartierne – her synes det mere tydeligt, at man er forblændet af gennemsyrende foragt for anderledestænkende mennesker.
Kan man ikke finde de gode argumenter og indvendinger, så kan man i det mindste udskamme og dæmonisere sin modpart helt ud af proportion. 

Det blev tydeligt ved et opslag på de sociale medier (30.1.19) , hvor SUF´s Anne Hegelund havde travlt med at afskrive et 17-årigt medlem af Nye Borgerliges Ungdom. Det var ifølge Anne Hegelunds egne ord “chokkerende” at hun skulle sidde til bords med en politisk modstander, og endda debattere forskellige synspunkter. Faktisk skrev Anne Hegelund, at det var et kæmpe demokratisk problem, at der sad nogen i en debat, som mente noget andet end hende selv – og herved afslører Anne Hegelund den intolerante og antidemokratiske tilgang som præger den ekstreme del af venstrefløjen, selv på ungdomsniveau. For det demokratiske problem er netop IKKE muligheden for at politiske synspunkter kan udveksles, men derimod, at man som Anne Hegelund vil AFHOLDE nogen fra at deltage eller komme orde, fordi de efter et subjektivt moralkodeks kan afskrives som onde og uønskede.
Det paradoksale er, at det historisk kun er kendt fra totalitære systemer: at man afholder politiske
modstandere fra at komme til orde. Det klinger derfor hult med et endeløst hyklerisk ekko, at Anne Hegelund med SUF´s velsignelse kan bedømme hvem der er værdige til at deltage i demokratiets politiske meningsudveksling. 

Anne Hegelund fulgte hendes opslag om NBU´s debattør op med udsagnet: …”Ingen nazister i vores gader”… og dernæst appellen: …”Og kan vi please hjælpe hinanden med at sørge for der ikke kommer nynazister i Folketinget?! Jeg håber godt nok også at landets skoleelever er for søde og kloge til at stemme på dem”…

NBU er altså mere eller mindre nationalsocialister har vi at forstå – og Anne Hegelund skyer ingen midler for at understrege denne besynderlige fejlslutning, som hun baserer på en artikel fra et underlødigt pseudo-medie, som er kendt for at udskamme alt og alle som nynazister – og derved påviser Anne Hegelund endnu engang sine antidemokratiske værdier, ved at udskamme politiske modparter med den værste dæmonisering hun kan fremmane – uanset hvor luftigt dette så end måtte være – for har man udråbt nogen som nazist, så behøver man ikke forholde sig til modpartens argumenter, så kan bare anfægte vedkommende for at være et dårligt menneske. Det er en typisk tendens og metode fra den mere bizarre del af venstrefløjen: at nedkalde nazistpåstande over snart alle politiske holdninger og idéer som måtte virke på højrefløjen (tænk blot på Alternativets Uffe Elbæk, som mente at dansk politik havde tendenser af fascisme).
Det udvander begrebet nazisme i helt ekstraordinære dimensioner, og det efterlader en forhånelse af de omstændigheder der i virkeligheden udgør nationalsocialismens umenneskelige forbrydelser. 

Man må således konkludere, at folk som Anne Hegelund i bund og grund ikke vægter demokratiet dybere end at det kan tjene ens egne ideologiske tilbedelser – og det ligner til forveksling, at hvis Anne Hegelund og SUF kunne udelukke deres politiske modstandere fra deres demokratiske ret til at ytre sig og debattere, så ville de gøre det under henvisning til, at hvis nogen mener noget andet end SUF, så er disse faktisk at sammenligne med en bevægelse der forblændede Tyskland, kastede verden ud i totalkrig og ikke mindst begav sig af med etnisk udrensning i midten af det 20. århundrede! 

Det er ganske på sin plads at anfægte NBU´s politik, men sådan noget gøres med argumentation i en oplyst debat, præcist som man ville modargumentere og udfordre DSU, KU eller VU. Det gøres ikke ved at udskamme sin modpart eller gøre anvendelse af retoriske fejlslutninger – for sådanne tilgange er netop ikke demokratiet eller den politiske debat værdigt. 

Vi må til fremtiden, eller i det mindste til næste skolevalg, håbe, at de demokratiske værdier og den gode politiske debatkultur når helt ud til Socialistisk Ungdomsfront, og til Anne Hegelund – for intet er så skadeligt for vores folkestyre og vores demokratiske tilgang, som manglende vilje til at debattere åbent og frit med dem som mener noget andet!

Godt skolevalg til alle ungdomspartier (måske med undtagelse af SUF).

Responses

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.