De gamle partiers magtarrogance baner vejen for Riskjær

Det er efterhånden mere reglen end undtagelsen, at Støjberg lyver i samråd. 

Det er efterhånden mere reglen end undtagelsen, at man ikke kan stole på ministeriernes egne undersøgelser.

 Det er efterhånden mere reglen end undtagelsen, at tunge forhandlingsdøre bliver smækket i hovedet på den bekymrede offentlighed.

Og sådan kunne jeg blive ved. Det er ikke underligt, at politikerleden stiger, og folk som reaktion søger alternativer til den grå masse, de kender. Et alternativ, som netop Klaus Riskjær der på rekordtid har samlet tusindevis af underskrifter ind, og nu er opstillingsparat. Men de etablerede politikere kigger ikke indad for at forstå vælgernes frustration. Tværtimod bliver deres magtarrogance større. De kalder Riskjær for kriminel, samtidig med de ulovligt logger befolkningen, ignorerer tydelige problemer i skattevæsnet, lyver i samråd, underminerer grundloven med Tibetsagen og burkaforbuddet og forsvarer ulovlig krigsdeltagelse. Ja, Riskjær er dømt for økonomisk svindel. Men hvis de fokuserede på bolden i stedet for manden, så kunne vælgerne se, at hans politik ikke er noget specielt unikt. En stor del af det virker nærmest copy-pasted fra andre partier. Men det vælger de gamle politikere dog ikke, de vælger at gå efter manden.

Men jeg må bare sige, at hvis Klaus Riskjær, Inger Støjberg og Søren Pape stod ved siden af hinanden, så kan jeg godt forstå, hvis man vælger Riskjær.

Anbefal0 anbefalingerUdgivet i Christiansborg og embedsværk, Demokrati

Related posts

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.