Transseksualitet, som selvopfyldende profeti

Ifølge ledende overlæge er transseksualitet nu en selvopfyldende profeti. Hun mener, at alle der ønsker at skifte køn er reelt født i “den forkerte krop”. Kan det være rigtigt? Og når der ifølge overlægen selv ikke er tale om en sygdom, har den kulturelle påvirkning slet ingen betydning?

Ledende overlæge ved Center for Kønsidentitet og Sexologisk Center ved Aalborg Universitetshospital, Astrid Højgaard, leverer i sagen om den eksplosive stigning af folk, der ønsker at skifte køn, en tautologi. I 2013 var 20 personer i hormonbehandling i 2018 er 230 i hormonbehandling.
Ifølge Astrid Højgaard er samtlige personer, der går i hormonbehandling grundet ønsket om at skifte køn, reelt transseksuelle. De er født sådan, som hun siger. Alle sammen.

Rent filosofisk er der nogle problemer ved hendes udsagn. Der er dels det forhold, at, hvis man skal kunne sige noget med 100 % sikkerhed, skal man være 100 % sikker. Selv den mest veldokumenterede naturvidenskabelige forskning er sjældent 100 %. Derfor er det underligt, at netop i sager om transseksualitet, ja, der skulle der være tale om en absolut sandhed. 

Intet sted i hendes bemærkningen er der skyggen af tvivl om om der i visse tilfælde kan være tale om kulturel påvirkning og psykisk labilitet.
Enhver troværdig forsker må forholde sig til
kausalitet og plausiblitet – også ledende overlæger.  Man kunne lave et tankeeksperiment, hvor man forestiller sig, at alle danskere over 18 ønsker at skifte køn i morgen. I den situation må Astrid Højgaard – jævnfør sin egen absolutisme – nødvendigvis acceptere, at alle danskere over 18 faktisk reelt er “født i en forkert krop”. Det bliver en god dag for dem, der producerer hormoner. Hun tillader nemlig ingen tvivl i sine udtalelser. 
Filosofisk set er der tale om subjektivisme – og det har, også for transseksuelle, nogle alvorlige konsekvenser, som jeg ikke vil komme ind på her. 

Hvis man forholder sig til den nyere kulturelle udvikling, er det blevet til accepteret demagogi at påstå, at køn – også det fysiske køn – er fuldstændig flydende. At det synspunkt er gakgak vil jeg ikke bruge mere tid på her. Sagen er dog, at med dette gakgak in mente, ja, der må Astrid Højgaard forholde sig kritisk til, at den eksplosive vækst – en tidobling på 5 år – af folk, der ønsker at skifte køn, muligvis kunne være påvirket af kultur. Men det tilsyneladende helt udelukket hos Astrid Højgaard. 
Der er formentlig ingen tvivl om, at der findes transeksualitet, men der er heller ingen garantier for, at alle, der ønsker at skifte køn, er transeksuelle. 

Astrid Højgaards udtalelser i bedste fald uheldige og i værste fald absurde. Det er ikke betryggende, at en overlæge, der har ansvar for hormonbehandlinger, med varige konsekvenser for patienter, opfører sig så skråsikkert med hensyn til eventuelle usikkerheder ved ønsket om kønsskifte. 

Fagre Nye Lægeverden

http://nyheder.tv2.dk/samfund/2019-03-22-hospitaler-oplever-eksplosiv-vaekst-i-onsker-om-konsskifte

Anbefal0 anbefalingerUdgivet i Ideologi, Kultur, Ligestilling og feminisme

Related posts

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.