I Danmark forsvarer vi kun fascisternes ytringsfrihed

Den 12. april troppede Rasmus Paludan op foran lederen af Black Lives Matter Denmark, Bwalya Sørensens, hjem – samme dag som han fik en racismedom. Han delte hendes adresse offentligt på Stram Kurs’ facebookside, og ikke længe efter blev der begået hærværk mod Bwalyas adresse. Politiets, politikernes og mediernes reaktion? Stilhed.

Lad os forestille os samme situation, men med omvendt fortegn: Researchkollektivet Redox offentliggør Rasmus Paludans adresse på deres facebookside, og straks efter udsættes han for hærværk. Hvis du prøver at bilde mig ind, at der ville være en lignende stilhed, så står vi godt nok ved en skillevej. Hver eneste gang nogen så meget som råber efter Rasmus Paludan, er hele meningsdannerdanmark i alarmberedskab med Voltaire-citater, (berettiget) fordømmelse af voldsparate antifascister  og fuldkommen underdanig forsvar af Rasmus Paludans gudgivne ytringsfrihed. 

Hvorfor denne forskel? Én ting er, at medierne, politikerne og meningsdannerne kun fokuserer på fascisters ytringsfrihed – det har vi ligesom vænnet os til. Noget langt mere makabert er politiets ageren her. Hvorfor ingen reaktion? Bwalya har søgt polititilhold mod Rasmus Paludan – og fået afslag. Rasmus Paludan vil demonstrere foran Bwalyas hus – og får politibeskyttelse. Hvis det ikke er hykleri, så er jeg konge i Albanien.

Lad mig slå fast: Jeg støtter fuldt og helt op om ytringsfriheden – også Rasmus Paludans. Men hvis en fascist skal have politibeskyttelse fra voldsparate antidemokrater, så skal en antifascist også. Såre simpelt.

Anbefal0 anbefalingerUdgivet i Demokrati, Ideologi, Indvandring og integration, Kriminalitet, Ytringsfrihed

Related posts

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.