Vi ser for tiden en eksplosion i interesse for at reducere mængden af animalske produkter vi indtager, både som individer og som samfund. Denne interesse skyldes for det meste en forståelse af klima- og miljøpåvirkningen af produktionen af animalske produkter, og i mindre grad etiske overvejelser.

Hvad du som individ vælger at putte i munden, er mig ligegyldigt, så længe det ikke påtvinger andre at betale for konsekvenserne. Eksempelvis har jeg intet imod rygning, da alle undersøgelser viser, at kontrolleret for lavere levealder og andre faktorer, så er rygning faktisk en gevinst for staten ved det nuværende afgiftsniveau.

Problemet er derfor ikke folks individuelle præferencer, men at flere og flere argumenterer for blandt andet indførelsen af kødfrie dage i offentlige institutioner eller afgifter på eksempelvis oksekød. Der overgår det nemlig fra et personligt valgt omkring kost til at anvende statsmagten til at tvinge andre mennesker til at spise en mindre sund kost.

Der er støt stigende evidens for at en kulhydratfattig kost er langt det sundeste for størstedelen af befolkningen, hvor desto lavere kosten er i kulhydrater desto bedre. Idealet er at komme ned på en kost, som er så lav i kulhydrater, at kroppen skifter dens primære forbrænding fra glukose til fedt og fedt-afledte stoffer kaldet ketoner. Denne type kost kaldes også en ketogenisk kost, og den kan praktisk taget ikke lade sig gøre uden animalske produkter. Faktisk indeholder den praktisk taget ikke nogle kalorier fra grøntsager. Den kan sagtens indeholde grøntsager, men så er det eksempelvis blomkål eller selleri, som ikke kun er lavt i kalorier men praktisk taget ikke indeholder nogen kulhydrater.

Flere og flere undersøgelser viser det enorme potentiale gemt i en ketogenisk kost. Listen af anvendelser, hvor den enten er generelt bedre end konkurrerende kostformer eller har en unik egenskab er lang. Fra alt fra vægttab til forbedring af cholesterol-tal er en ketogenisk kost en af de førende diæter [1][2][3], til behandling af diabetes type 2 [4], men det er de unikke egenskaber som virkeligt gør den interessant. Fordi at en ketogenisk kost adskiller fra alle andre koste på et bestemt punkt: Produktionen og forbruget af ketoner samt normaliseringen af blodsukker.

Ketonerne har som primært formål at erstatte sukker i hjernen, men det har en masse andre spændende effekter. Ketoner påvirker mange af kroppens, og hjernens specifikt, biologiske processer. Dette tillader blandt andet specialt designede ketogeniske diæter at behandle mange tilfælde af epilepsi, da de ændringer i hjernen som ketoner giver, kan reducere både frekvensen og styrken af epileptiske anfald betydeligt [5][6].

Der er også voksende evidens for at ketoner er effektivt mod mange degenerative sygdomme, som rammer hjernen og nervesystemet generelt. Eksempelvis Alzheimers og Parkinsons [7] [8], men generelt beskytter en ketogenisk diæt hjernen [9][10][11][12]. Der er også flere undersøgelser og eksempler på anvendelsen af ketogeniske diæter til at behandle og kontrollere psykiske sygdomme som depression, bipolær og skizofreni.

En anden af de store plager for det moderne samfund er cancer, som både er en livsstilsygdom og en alderssygdom. Størstedelen af cancertilfælde er typer af cancer, som er helt eller delvist afhængige af sukker. Der er derfor stigende opmærksomhed for at anvende kulhydratfattige kost som en del af behandlingen for kræft [13][14][15]. Der er betydelige indicier på at kulhydratfattig kost ikke kun er effektivt som en del af behandlingen af kraft, men også til forhindring af kræft.

Alle disse undersøgelser er kliniske og/eller eksperimentelle undersøgelser. De er anderledes end de epidemiologiske undersøgelser, som er blandt de laveste på videnskabspyramiden, som fortæller om hvor usundt indtaget af kød er. Hvis du har to undersøgelser. Den ene er klinisk, den anden epidemiologisk, så kan du lige så smide den sidste i skraldespanden.

Givet dette grundlag for at spise en ketogenisk kost, ikke kun hvis du er syg, men også for at forhindre sygdom, forhindre sukkersyge, forhindre cancer, forhindre Alzheimers og forhindre overvægt, hvordan kan det så forsvares at der skal pålægges begrænsninger på indtaget af kød?

At anvende statsmagten til at forhindre andre mennesker i at leve sundt, eller endda direkte ødelægge deres sundhed, er absolut umoralsk og uetisk. Hvis det kan argumenteres, at det er absolut nødvendigt for at sikre befolkningens overlevelse, så er det jo et andet spørgsmål, men i så fald er der væsentligt mere relevante tiltag at tage først.

Jeg vil ikke bruge statsmagten til at forhindre dig i at spise pizza, onsdagssnegle eller kartofler, fordi det er dit valg at spise en kost fyldt med kulhydrater, selvom det ikke er optimalt for din sundhed. Jeg håber, at du ikke er tilhænger af at bruge statsmagten til at forhindre mig i at spise sundt, bare fordi det strider mod din politiske overbevisning.

Men måske vi som minimum skulle snakke om atomkraft før vi snakker om at ofre folks sundhed på klimalteret?

[1] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21494226

[2] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23155696

[3] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22735432

[4] https://journals.plos.org/plosone/article?id=10.1371/journal.pone.0091027

[5] https://ajp.psychiatryonline.org/article.aspx?articleID=141440&

[6] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/9832569

[7] https://www.pnas.org/content/97/10/5440

[8] https://www.jci.org/articles/view/18797

[9] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC1940242/

[10] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC1865572/

[11] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/18466343

[12] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19201746

[13] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22840388

[14] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24436017

[15] http://cebp.aacrjournals.org/content/early/2014/04/22/1055-9965.EPI-13-1218

Anbefal0 anbefalingerUdgivet i Demokrati, Forskning og videnskab, Ideologi, Klima og miljø, Natur og naturbevarelse, Økonomi og skat, Social og sundhed, Stat og styreform

Related posts

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.