I de seneste par måneder har der været en lang række klimaprotester i vestlige storbyer. Folkeskolebørn har fx pjækket fra timerne og skældt ud på de voksne (navnligt politikerne) for ikke at løse fremtidens miljøproblemer. Personligt tvivler jeg ikke på, at problemerne er reelle, men jeg er dybt skeptisk overfor klimabevægelsens strategi og bannerførere.

Historien gentager sig

Hoppede man i tidsmaskinen og rejste man til 70’erne, ville man opleve et økosystem af aktivister og demonstrationer, som til forveksling ligner nutidens klimabevægelse. I stedet for kul og olie demonstrerer de dog mod en anden energikilde – atomkraft. Det kan bruges til våben, og radioaktivitet er livsfarligt. I deres egen verden, er deres opråb og viften med skilte det eneste, som forhindrer en altødelæggende global atomkrig.

Virkeligheden kalder

Realiteten er dog en ganske anden. Det var netop visheden om, at modparten i den kolde krig også havde et arsenal af atomsprængladninger, som forhindrede begge sider i at anvende dem. Det forhindrede dem også i at føre en konventionel krig på en ødelæggelsesskala højere end Anden Verdenskrig. Strategiske overvejelser vejer i sidste ende tungere end følelsesladede hensigtserklæringer.

Her er et vigtigt spørgsmål, som miljøaktivister ofte glemmer at stille: “Hvad er alternativerne?” Lidt elementær hovedregning kunne hurtigt have vist demonstranterne, at det eneste realistiske alternativ til kernekraft var mere kul, olie og gas. Af dette kunne de let have udledt, at olieproducerende lande (navnligt i Mellemøsten) ville blive mål for stormagternes interesse og indblanding. Uden muligheden for energimæssig selvforsyning (hvilket atomkraft kunne have leveret) ville dette udfald være uundgåeligt.

Af en lignende årsag er det meningsløst at kalde radioaktivitet fra strålingsaffald “farligt”. Det essentielle spørgsmål, atomdemonstranterne (og deres arvtagere) altid undlader at stille er: “Sammenlignet med hvad?” Selv hvis der sker et udslip af atomaffald, vil de sundhedsmæssige konsekvenser være farligere end for et tilsvarende olieudslip? Koster røgfri kernekraft flere liv end at pumpe uanede mængder sod og radioaktivt kulstøv ind i folks lunger? Frankrig satsede massivt på kernekraft og har betydeligt renere luft end sine naboer med færre dødsfald til følge.

Sikkerhedsbekymringerne kunne have opmuntret ingeniører, videnskabsfolk og forretningsmænd til at udvikle og investere i mere pålidelige reaktorer. I stedet tog mange lande forbudsvejen og gjorde det ved lov sværere at åbne nye kraftværker. Altså gik midlerne til de velkendte fossile brændselskilder. Dette medvirkede til de nuværende klimaproblemer.

Alt glemt – intet lært

Forrige generations miljøaktivister savede deres egen gren over. De manglede evnen til at udføre basale cost/benefit analyser og glemte, at gode intentioner ikke garanterer gode resultater. I stedet lod de sig rive med af en selvforanstaltet undergangsstemning, krævede øjeblikkelig (uovervejet) handling, og romantiserede efterfølgende deres egen heroiske indsats overfor offentligheden. Problemerne, de skabte, tackles nu på nøjagtigt samme facon af deres arvtagere. Gå i panik og ryk i alle håndbremser nu!

Politikere, mediefolk og religiøse overhoveder står i kø for at støtte netop den slags kortsigtet hysteri, der fastlåste den katastrofale kurs i første omgang. En saglig analyse kunne for årtier siden have ledt os til klimaneutralt atomslaraffenland. Fordi mange har haft mere travlt med at remstå dydige og frelste end faktisk at træffe ansvarlige, velovervejede beslutninger, må vi nu leve med konsekvenserne.

Jeg er klimakyniker. Hvad med dig?

Anbefal0 anbefalingerUdgivet i By og bolig, Erhverv og finans, Forskning og videnskab, Klima og miljø, Lovgivning, Medier, Natur og naturbevarelse, Udland

Related posts

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.