Vores definition af rigdom er for fattig

I løbet af den her valgkamp har vi ofte fået af vide af højrefløjen, at det er farligt at stemme på Socialdemokratiet. Årsagen? At Socialdemokratiet tilsyneladende går til valg på at gøre Danmark fattigere. Blandt andet fordi vi vil give en ret til tidligere pension til personer i fysisk nedslidende erhverv. Det har også fået de Radikale til at bekende kulør, og insistere på, at en rød regering skal føre borgerlig politik, hvis den skal regne med de Radikales støtte. Ellers vil de Radikale direkte stemme imod regeringen, må man forstå.

Men hvordan definerer vi egentlig rigdom? Den gængse måde at gøre det på, er gennem BNP. Vi måler simpelthen, hvor mange goder Danmark producerer, og så udregner vi værdien af det, pr. indbygger. Denne definition af rigdom er funderet i forbrug. Jo mere vi kan forbruge, desto rigere er vi. Punktum. Slut.

Men er forbrug virkelig det eneste, der har værdi for os mennesker? Er der ikke mere til velstand end hvor mange penge vi kan brænde af på materielle goder? Jeg savner en nuanceret debat om, hvordan vi egentlig skal definere rigdom i fremtiden.

Hvis jeg, hypotetisk set, ønskede at maksimere min egen indtægt, så ville jeg arbejde både lørdag og søndag, og negligere både venner, kæreste og tid til mig selv. Det ville givetvis give mig flere penge at bruge af. Men ville det gøre mig lykkeligere? Nej. Når jeg vælger at holde fri, så er det grundlæggende fordi, at fritid har en intrinsisk værdi for mig.

Og sådan er det også med nationaløkonomi. Målet med at gøre vores land rigere må vel være at øge lykke og levestandard. Og her er fritid essentielt. Måske endda endnu vigtigere end øget købekraft. Men desværre er fritid en af de eneste goder, der ikke bliver målt, når vi taler om velstand. Og det er en skam. Fordi det simplificerer debatten. Frem for at sige, at vi vil prioritere midler til tidligere pension, så får vi at vide, at vi ”gør Danmark fattigere”. Men det er en prioritering ligesom alle andre. Det handler om velfærd.

Derfor er jeg ikke så bekymret, når højrefløjen fortæller, at det vil sænke Danmarks BNP, hvis vi giver øget mulighed for tilbagetrækning for personer, der har arbejdet lang tid i fysisk krævende fag. Jeg har ikke noget imod at sige, at jeg godt kan acceptere lidt mindre produktion, lidt mindre forbrug, til gengæld for lidt mere fritid. Det gør ikke Danmark fattigere. Tvært imod. Fritid og retten til værdig tilbagetrækning gør os rigere. Og derfor skal vi prioritere det i vores budgetter. Fordi alt andet ville være for fattigt.

Anbefal0 anbefalingerUdgivet i Ukategoriseret

Related posts

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.