Folketingsvalget, 2019 – en nedsabling af det nationale højre? 

Lad os bare springe direkte ud i det. Valget endte i mine øjne ikke som håbet.

At rød blok vandt overbevisende er ikke en overraskelse. Det er heller ikke en overraskelse, at DF blev straffet hårdt af vælgerne. Ligeså lille en overraskelse er det, at partierne til venstre for S blev styrket markant. En lille overraskelse er det, at Stram Kurs som bekendt ikke opnåede valg, hvilket betød et enormt stemmespild af udlændingekritiske stemmer. Det er det samlede billede af ovenstående, der gjorde lidt ondt på valgnatten.

”Strammermandaterne”, der ved sidste valg bestod af DF’s 37 mandater, er faldet helt ned til 20 mandater med DF og Nye Borgerlige. Det er der flere forklaringer på. En forklaring er, at Stram Kurs lige akkurat ikke formåede at klare spærregrænsen på 2%, da de fik 1,8% af stemmerne. Dette har utvivlsomt splittet nogle mandater, der ville falde til enten Nye Borgerlige eller Dansk Folkeparti.

En anden forklaring på ”strammerfløjens” mandattab er Dansk Folkepartis enorme svigt, der har gjort dem til en del af det etablerede. En del af det etablerede, der (muligvis) svindler med EU-midler. En del af det etablerede, for hvem det er vigtigere at sikre infrastruktur i eget nærområde, end det er at stoppe en befolkningsudvikling, hvor størstedelen af befolkningstilvæksten udgør den mest problematiske gruppe overhovedet, nemlig den ikkevestlige. Det virker til, at det har været vigtigere for partiledelsen at sikre verdens højeste skattetryk, samt at forbyde Uber og genere Liberal Alliance, end det har været at gøre op med masseindvandringen.

Slutteligt har man i DF legitimeret Socialdemokratiets udlændingebluff. Hvorfor i alverden partiledelsen i Dansk Folkeparti næsten blindt har accepteret, at Socialdemokratiet med deres parlamentariske grundlag måtte være garant for det, der ligner en hård udlændingepolitik, kan kun partiledelsen hos DF svare på.

Men Socialdemokratiets udlændingebluff kommer også med en pris. Man har stjålet mange vælgere fra Dansk Folkeparti ved at bilde dem ind, at Socialdemokratiet kan føre en hård udlændingepolitik på nåde af RV, Ø, Å og SF. Dette har også kostet vælgere til venstre side af S. Godt nok er de disse vælgere blevet inden for blokken. Men de partier, der skal sikre Mette Frederiksens statsministerdrømme, vil med deres fremgang tage sig godt betalt – også i udlændingelempelser.

For mens Socialdemokratiet er gået ét mandat frem, er ”slapperpartierne”, bestående af SF, RV, Ø og Å, gået fra 38 til 48 mandater. Hvis man tror, man som socialdemokratisk regering kan samarbejde med dem om klima, uddannelse og økonomi, og samarbejde med V, DF og K om udlændinge- og værdipolitik, så tager man fejl. Se blot på Lars Løkkes nu hedengangne V-regering. Vi skal dog huske, at et kommende svigt på netop udlændingepolitikken for fremtiden vil blive kendt som det største vælgerbedrag i mands minde. Et vælgerbedrag, som til et kommende (udlændinge)valg vil blive straffet hårdt af vælgerne og måske endda koste den regeringsmagt, man netop har vundet ret overbevisende.

Dansk Folkepartis og Socialdemokratiets ageren i seneste valgperiode koster ofre. Jeg taler ikke her om de kommende ofre for multietnicitetens vold og overgreb. Ej heller om de børn, der for fremtiden skal gå i skole med et lavere, fagligt niveau, grundet efterkommeres ringe sprog- og skolekundskaber. Ikke her i al fald. Jeg taler derimod om de udlændingekritikere, der er røget ud af Folketinget, såsom Kenneth Kristensen Berth, Martin Henriksen og Christian Langballe. Det gør ondt, at mange af de, jeg er overbevist om er oprigtigt kritiske overfor massemigrationen, skal betale prisen for partitoppens Christiansborg-strategi.

Hvad mit eget parti, Nye Borgerlige, angår, er vi nu i Folketinget. Personligt havde jeg håbet på mere end de 2,4% og fire mandater, men deri var vælgerne uenige. Det vigtige er nu, at vi er i Folketinget, og således efter tre og et halvt års arbejde endelig kan konkurrere med de andre partier, hvad angår partistøtte og mediedækning. Og det får vi brug for.

Vi har et decimeret Dansk Folkeparti, der har mistet størstedelen af sin udlændingekritiske tyngde. I den kommende valgperiode, hvor rød blok bliver et parlamentarisk cirkus uden lige, og udlændingelempelser synes uundgåelige, bliver vores rolle i forhold til at udstille ovenstående altafgørende. Her er det faktum, at mange gode DF’ere er frafaldet, ikke så dårligt, at det ikke er godt for noget. Det vil alt andet lige give os mere medietid hvad angår udlændingepolitikken.

Vi har også et Venstre, der nu officielt har valg borgerligheden fra og solgt sin i forvejen plettede sjæl for vælgeropbakning og ministerposter. Det bliver også vores opgave at udstille. Jeg er ikke i tvivl om, at netop de fire folkevalgte i Pernille Vermund, Mette Thiesen, Peter Seier og Lars Boje nok skal løfte den opgave bedre end nogen anden, om end jeg selvfølgelig hellere havde set, vi fik flere mandater.

Jeg er som sagt ikke begejstret for valgresultatet. Men det er trods alt et valgresultat, der gør mig fortrøstningsfuld for fremtiden. Den parlamentariske situation gør, at det nok nærmere er boksehandskerne, end det er arbejdshandskerne, vi i Nye Borgerlige får brug for i den kommende folketingsperiode. Den opgave må vi så tage på os på bedste vis. 

Anbefal0 anbefalingerUdgivet i Demokrati, Indvandring og integration

Related posts

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.