Din adfærd på sociale medier tæller også

Der har de seneste dages tid hersket en ganske heftig og usund, offentlig debat på tværs af hele det politiske spektrum, hvor der har været mange beskyldninger rettet mod folk og et stærkt fravær af dialog ved politiske uenigheder.

Problemet stikker dybere end som så, når først man dykker ned i de utallige mange lag i den offentlige debat, det frie samfund og de politiske virkemidler, der anvendes deri.

Det første der kan siges er, at den voldsforherligende herskende klasse styrer slagets gang i Danmark. Nu er det kollideret fuldstændigt.

Som liberal voluntaryist har jeg som følge gjort mit besyv på, hvad der må sættes ind med og hvad der må ske et fravær af. Det der bør sættes ind med i langt højere grad; mere end nogensinde er behovet for en absolut ytringsfrihed, da det med nuværende lovgivning hurtigt ryger hen i injurielovgivning qua begrænsninger såsom, at racismeparagraffen til stadighed er i kraft.

I den højere grad er der ingen pragmatisme til, hvilket der heller ikke bør være.

Skulle man gøre sig i tåbelige ytringer, da kan markedet nemlig selv regulere ens bevægelighed og interaktioner såsom handlefrihed. Det ses i nylig erindring, hvor Rasmus Paludan blev nægtet adgang til Langelandsfestivalen. Statslig regulering og forbud vil på denne måde blive sat i et naturligt fravær, da frihed går hånd i hånd med det personlige ansvar.

I frie samfund danner man nemlig hinanden til at debattere ud fra saglige og faglige grundlag, hvorfor ytringsfriheden ej heller vil være et problem, men derimod løsningen på at kunne gøre det enkelte individ bedre til at engagere sig i den offentlige debat på den politiske slagmark.

Derfor bør man omfavne det frihedsorienterede tankegods; ikke forkaste det. Et tankegods og en holdeplads, som jeg aldrig har i sinde at vige bort fra til et mindre frit sindelags favør, da jeg ser på mennesker som individer.

Så længe vi har en venstrefløj, der ikke ønsker frie samfund og fællesskaber, da vil vi se dette og mere til.

Når man ikke kan det, da bevæger vi os ud i at man ikke kan gøre den enkelte ansvarlig for sine handlinger. Handlinger kollektiviseres i stedet for. Og man er heller ikke villig til selv at tage ansvar for sine handlinger.

På den anden side af spektret ses nogle skadelige reaktionære kræfter, der er villige til at sige man er jødehader og kun vil afprøve elasticiteten i ytringsfriheden, når det er de rette grupperinger det går ud over.

Et nærmere blik og en ærlighed der desuden kan spottes på den politiske slagmark; det har aldrig kampen været en dans på roser at begå sig på. Det er der, hvor det mest skudtætte argument i samspil med den skarpeste pen vil stå som vinder og skrive historiens gang. En kultur vi gerne skulle bibeholde frem for at sympatisere med chikane, stalking, vandalisme, hærværk, krænkelser af privatlivets fred og politisk vold i yderste konsekvens; dette gør sig også gældende, når man agerer på sociale medier.

Bibeholdelsen af en sådan fri kultur må deraf forudsætte, at man gør ende på at kollektivisere handlinger frem for at forbyde sig ud af besværlige stridspunkter, hver gang der opstår enhver tænkelig problematik.

En bibeholdelse, der deslige kræver man bakker det mindst voldelige standpunkt op; også ideologisk. 

Anbefal0 anbefalingerUdgivet i Digitalt og IT, Ideologi, Medier, Ytringsfrihed

Related posts

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.