Vi må insistere på samtalen om EU – for demokratiets skyld

Hvorfor er det europæiske samarbejde vigtigt for helt almindelige mennesker som dig og mig? Hvorfor er det nødvendigt, at vi kender til EU-politik? Og hvilken forskel gør det egentlig, om vi rent faktisk deltager i den hastigt skrumpende EU-debat? Svaret på alle tre spørgsmål skal findes i ét enkelt ord: demokrati.

Alt for længe har vi reduceret demokratiet til et politisk system inden for landets egne grænser. Vi har sat lighedstegn mellem det og Folketinget. Og det er bestemt ikke forkert, men ej heller hele sandheden. For demokrati er så meget mere end blot folkestyre i nationalstater. Demokrati er måden, vi møder andre mennesker på. Demokrati er at insistere på den herredømmefri samtale med hinanden. Demokrati er retten til at have en holdning. Demokrati er sandhed og oplysning. Demokrati er rummelighed og anerkendelse af en mangfoldighed af holdninger. Demokrati er spørgsmål og nysgerrighed. Demokrati er deltagelse.

Og alle disse definitioner af selve demokratiet og dets værdier skal vi kæmpe en utrættelig kamp for at værne om. Derfor er det overhovedet ikke ligegyldigt, om vi diskuterer EU-politik, og hvor meget vi gør det. Det er ikke underordnet, om vi kun hiver Unionen frem en gang hvert femte år til Europaparlamentsvalget. Det er langt fra ubetydeligt.

Vi bliver nødt til at insistere på samtalen om EU, på at møde hinanden i vores mange spørgsmål, tvivl og visioner, på at blive klogere sammen og på at oplyse om EU-stof på en saglig og neutral måde. Vi må kræve, at politikerne tager stilling til EU-politik, og at medierne dækker det. For vi skal passe på demokratiet – og det gør vi helt enkelt bedst ved at holde samtalen om EU i hævd. For det er midt i den, at demokratiet virkelig trives. Det er midt i den, at demokratiet sejrer.

Vi står derfor med et enormt fælles ansvar for ikke at lade demokratiet svinde væk mellem hænderne på os. Det udfordrer grundlæggende vores demokrati, at vi taler så uhyggelig lidt om det europæiske samarbejde. Når EU-politik spiller en mindre og mindre rolle i vores daglige liv og i den offentlige debat, så ser vi helt enkelt en dalende lyst til at deltage i demokratiet – både nede i stemmeboksen, i debatterne og i politikudviklingen. Jo mindre vi taler om EU, jo mere mystisk virker EU-samarbejdet og jo mere opgiver vi at holde os orienteret og tage del i idéudviklingen for fremtidens Europa. Og når vi ikke giver vores stemme til kende og ikke er med til at forme morgendagens EU, ja, så mister vi også en følelse af ejerskab over Unionen. Og når vi så ikke længere kan se os selv i demokratiets krav om deltagelse, så begynder alle de førnævnte værdier pludselig at fremstå overflødige.  

Så uanset hvad vi hver især måtte mene om EU, hvilke følelser der end måtte være knyttet til samarbejdet, hvor både kedeligt, kompliceret og uoverskueligt EU-stof end måtte fremstå, er det altafgørende, at vi skaber rammerne for en reel EU-dialog i vores samfund. En dialog som understøttes af gennemarbejdet EU-oplysning, fokus og tid i medierne, debatter og let tilgængelig og forståelig information. Og i øvrigt en vilje og indsats fra os borgere til at deltage i demokratiet og
derved gå på opdagelse i EU-områdets mange facetter.

Vi må aldrig undervurdere vigtigheden i at insistere på EU-samtalen. Det handler i bund og grund om demokratiets overlevelse.

Anbefal0 anbefalingerUdgivet i Demokrati, EU

Related posts

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.