Om tykke mænd og kvinders biologiske hensynsløshed

Kvinders biologiske hensynsløshed og mænds manglende maskulinitet kommer til at ødelægge forholdet mellem mænd og kvinder

I dag er det almindeligt, at trælse feminister flipper ud, når en mand udtaler sig mindre flatterende om en kvinde med betydelige mængder fedt. Hylekor af professionelle klynkerøve forsøger at kvæle enhver vurdering eller præference, de ikke bryder sig om.

Til gengæld er der aldrig en kæft, der beskæftiger sig med mænd og at også mange mænd tager langt nemmere på end andre mænd.

Hvornår har I sidst hørt en mand eller andre mænd brokke sig over, at der i mange film kun er veltrænede mænd eller, at tykke mænd har det langt sværere hos kvinderne? Aldrig.

Modsat de herskende kulturelle dogmer er det oftest moderne kvinder, som jamrer over alt, der ikke går deres vej. Mænd holder deres kæft og tager en kage eller øl mere. Og det er sagens kerne. Mænd lader kvinderne dikterere og kvinderne tror, at de har så har ret. I virkeligheden har de bare fået fred, imens problemerne vokser i baggrunden.

Sagen er, at der er meget stor forskel på, hvor meget folk tager på, hvis de spiser den samme kost. Jeg har selv nemt ved at tage på. Både muskler og fedt. Det betyder, at jeg må begrænse mig betydeligt i forhold til, hvad jeg spiser. Jeg har mødt mange mænd, der har spist og drukket alverdens usunde ting uden, at det gav nævneværdige udsving i deres vægt.
Jeg har også nemt ved at tage muskler på, hvis jeg træner. Jeg har også mødt mænd, som selv med hård træning tog væsentlig mindre muskelmasse på end jeg.

Vi er forskellige. Men i evolutionskampen er kvinder ligeglade – kald det en slags biologisk hensynsløshed (især, hvis de vil have børn). Det betyder også, at tegn på svaghed ofte betragtes, som mandens egen skyld og dermed diskvalificerende for hans mulighed for at videregive sine gener. Kvinders ufølsomhed er bygget ind ind deres selvforståelse. De tænker på fremtiden. Jeg skal nok klare den, da jeg har affundet mig med livets uretfærdigheder og eksistensens præmis. Så, hvis ingen kvinde i verden gider mig, gifter jeg mig med en mand og begynder at samle på sommerfugle. Don’t worry.

Til gengæld bekymrer jeg mig om mænd og kvinders fremtidige samliv og ikke mindst, at mange mænd vil lide så mange illusionstab, at der bliver langt flere tabere og langt flere frustrerede kvinder, der – filosofisk set, er grænseløst ignorante.

Kun når mænd stopper med at tænke på kvinders lunefulde humør og begynder at fremelske gode, maskuline forbilleder, vil forholdet mellem mænd og kvinder normaliseres. Startskuddet kommer ikke fra kvinder, som helhed. De fleste er ikke i stand til at se, at de ødelægger det for dem selv i længden.

Anbefalet1 anbefalingUdgivet i Ukategoriseret

Related posts

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.