Om de morgenfriskes tyranni

Jeg er ikke morgenfrisk.
Til gengæld er jeg ofte aftenfrisk.
Mit arbejde er primært fra formiddag og frem. Somme tider først fra over middag til sidst på aftenen. Sådan har min rytme været i mange år. Jeg kunne aldrig drømme om at storme ind på nogens værelse eller ringe dem meget sent op med replikken “Hva’ så… Er du frisk?”.

Forestil jer, hvis jeg greb min formentlig aflyttede Huawei og ringede til en gammel kammerat klokken 02:00 om natten. Folk ville mene at det rablede for mig. Men når man er såkaldt “morgenfrisk”, er den slags fuldstændig legitimt. Det er som om, at “morgenfriskhed” legitimerer ethvert overgreb på andres person fordi man er særlig tæt på gud, da éns vækkeur larmer meget tidligt om morgen.

Jeg er nødt til at punktere myten om, at man er særlig fantastisk fordi man står op før solen. Jeg har mødt masser af mennesker, der måske nok stod tidligt op, men raslede sammen foran sofaen, når de kom hjem om eftermiddagen. Så gik der gakgak-tv i den og effektiviteten var til at overskue.

Jeg er med på, at en del af vores liv kører på en slags skinner. Det er nødvendigt i et systematiseret samfund, hvor præcision er vigtigt. Det kender jeg også fra mit eget arbejde. Men en gerning bliver ikke et klap bedre af, at den begås tidligt på dagen. Forestil dig – og det er der sikkert nok en del morgenfriske, der har gjort -, at man kunne få nedsat straf, hvis man røvede en bank om morgenen… For bankrøveren var jo så satans morgenfrisk. Han dansede ligefrem, som Patrick Swayze til “Time of my life” klokken 05.30! Lad ham beholde pengene!

Da jeg var ungarbejder i Føtex og vi skulle møde forbandet tidligt, havde vi en chef, som altid spurgte “Hvad så… Er du frisk… Klar til første opgave?”. Særligt gik det ud over sjælefreden en dag, da en palle med sild var væltet og det lugtede af marinerede lyse over det hele. I den situationen stillede han sit sædvanlige spørgsmål.
Her tænkte jeg, at der formentlig ikke var ét menneske i verden, der synes det er fedt at stå i en frygtelig stiv og formløs erhvervsskjorte klokken lidt over hanen galer og rydde op efter en væltet palle sild. Så hvorfor fanden spørge? Den slags morgenfriskhed er et overgreb på andre mennesker fordi de reelt er nødt til at svare “ja” til et så uartigt spørgsmål – hvis de vil beholde deres job. I vores tid køber arbejdsgiveren jo hele vores person, det er ikke nok, at han køber vores arbejdskraft.
Det værste var, at hans egne øjne var så sammenknebne i det skærende lys fra lysstofrørene, at det mindede om komikeren Simon Jul med øjenbetændelse (no pun intented).

Vi er nødt til at have et opgør med de morgenfriskes tyranni, hvor de tror, at bare fordi det der dem, der som de første skyller det brune punktum ud i kloakken, at vi andre så stadig ikke er vokset ud af vores teenageår og ligger og daser i sengen i timevis.

Jeg har mødt masser af mennesker, der står sent op og er satans arbejdsomme, men modsat mange morgenfriske, kunne de aldrig finde på at storme ind i et værelse klokken over midnat og råbe “Hvad så… Er du frisk? Klar til første opgave?”

Anbefalet1 anbefalingUdgivet i Ukategoriseret

Related posts

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.