Hjælp

Generelt

Bliv klogere på, hvad Debatt.dk er på vores ‘Om’-side.

Load More

Du registrerer dig som bruger på Debatt.dk via vores ‘Registrer’-side. Du kan også tilgå ‘Registrer’-siden via ikonet i headeren øverst på siden. For at registrere dig som bruger skal du kun udfylde nogle få felter, og så er du klar.

Login på Debatt.dk sker via vores ‘Log ind’-side eller via ikonet i headeren øverst på siden. Du har også mulighed for at lade din browser huske dine login-oplysninger, så du ikke behøver logge ind, hver gang du skal bruge Debatt.dk. For at udnytte denne mulighed skal du blot tjekke boksen af ved ‘Husk mig’, der findes under login-formularen.

Load More

På Debatt.dk har vi nogle betingelser, der bestemmer reglerne for brug af vores side. Disse betingelser skal ses som en aftale mellem Debatt.dk og dig som bruger, der sikrer både dig, andre brugere og Debatt.dk. Ved at bruge Debatt.dk accepterer du disse betingelser. Betingelserne kan du finde på vores ‘Juridisk’-side.

Load More

På Debatt.dk har vi nogle simple debatregler, som sørger for, at debatten kører ordentligt. Heldigvis er disse debatregler meget simple. Du kan læse dem på vores ‘Debatregler’-side.

Load More

Hvis du har glemt dit password, kan du få et link tilsendt via mail, hvor du kan nulstille dit password og lave et nyt. Dette gør du ved at gå ind under ‘Indstillinger’ via tandhjulsikonet i headeren øverst på siden. Her kan du klikke på ‘Glemt password?’ og derved få hjælp.

Load More

 

Læs

På vores ‘Seneste’-side kan du se de seneste indlæg på Debatt.dk. Her bliver du vist et resumé af hvert indlæg, og du kan så vælge at trykke dig videre for at læse hele indlægget. Du har også mulighed for at trykke dig ind på forfatterens profil, følge forfatteren og se oversigter over forfatterens indlæg via ikonerne på siden.

Indlæggene sorteres efter, hvor nye de er, med de nyeste i toppen. Desuden kan du her se et estimat over, hvor lang tid hvert enkelt indlæg tager at læse.

Load More

Via vores charts kan du se, hvad der er populært lige nu på Debatt.dk. Vores charts er inddelt i tre kategorier: mest læste indlæg, mest populære debattører og mest debatterede indlæg. Hver af de tre kategorier er en top 10-oversigt, hvor de forskellige indlæg og debattører er opstillet i rækkefølge. Debatt.dk’s charts opdateres hver mandag.

Se vores ‘Charts’-side.

Load More

Alle indlæg, der udgives på Debatt.dk, inddeles i kategorier, alt efter hvad de handler om. Du kan vælge at se indlæg efter kategori og dermed finde de indlæg, der har særlig interesse for dig. Via vores ‘Kategorier’-side kan du se en oversigt over de kategorier, der er på Debatt.dk, og derefter klikke dig videre ind på den kategori, du ønsker.

Kategorierne på Debatt.dk skal tænkes som de brede, fast definerede og overordnede kasser, indlæggene placeres i. Eksempler på kategorier kunne være ‘Skat’, ‘Ældre’ og ‘Demokrati’. På Debatt.dk er der også mulighed for at anvende tags, der er mere frie, og som brugeren selv definerer.

Load More

På Debatt.dk kan du også lede efter indlæg via tags, som brugerne har valgt at sætte på de indlæg, de udgiver. Tags giver en mere specifik og præcis beskrivelse af, hvad et indlæg handler om, end kategorier gør.

forsiden kan du se en oversigt over de mest populære tags lige nu. Disse tags opdateres i realtid. Desuden kan disse tags findes ved at søge på Debatt.dk.

Load More

Ønsker du at søge direkte efter noget på Debatt.dk – det være sig en bruger, et indlæg eller noget andet – kan du anvende søgefunktionen. Denne kan findes via ikonet i headeren øverst på siden.

Load More

På Debatt.dk har du mulighed for at gemme indlæg under din ‘Gemte’-side. Herved kan du gemme dem, så du nemt kan finde frem til dem senere. F.eks. hvis indlægget fortjener en gennemlæsning, men du ikke lige har tid. Når du læser et indlæg, kan du vælge at gemme det via ‘Gem’-knappen under indlægget.

Du kan finde dine gemte indlæg via ‘Gemte’-siden eller via ikonet i headeren øverst på siden.

Load More

Du har på Debatt.dk også mulighed for at få en oversigt over hver enkelt brugers indlæg via ‘Blog’-sektionen på deres profil. Bloggen fungerer som et samlet sted, hvor alle de indlæg, en bruger har udgivet på Debatt.dk, kan findes. Du kan vælge at sortere indlæggene efter ‘Seneste indlæg’ og ‘Mest anbefalede indlæg’ via pilen yderst til højre.

Brugeres blogs kan også findes via ‘Seneste’-siden ved at holde musen over de tre striber ved siden af deres profilbillede i feedet. Her kan der ligeledes vælges imellem ‘Seneste indlæg’ og ‘Mest anbefalede indlæg’.

Load More

 

Skriv

Det helt centrale på Debatt.dk er udgivelsen af debatindlæg. Indlæg udgives og skrives via ‘Skriv et indlæg’-siden. I det følgende vil du blive guidet igennem, hvordan hele skrivefunktionen fungerer, og hvilke muligheder der findes.

Øverst vil du finde dit profilbillede og navn, en ordtæller og så ‘Udgiv’-knappen ved siden af ‘Gem’- og ‘Forhåndsvis’-knapperne. Ordtælleren viser, hvor mange ord dit indlæg indeholder. På Debatt.dk er der ingen begrænsninger eller krav i forhold til længde, men ordtælleren er der bare, så du selv kan følge med.

‘Udgiv’-knappen anvendes til at udgive dit indlæg. Når du trykker på den, bliver dit indlæg udgivet med det samme. ‘Gem’-knappen bruges til at gemme indlægget som kladde. Dine gemte kladder kan du se og redigere via din profil. ‘Forhåndsvis’-knappen viser en komplet forhåndsvisning af dit indlæg, så du kan se, hvordan det vil tage sig ud.

Ved siden af disse knapper findes endnu en knap med tre punktummer (‘…’). Det er ved at trykke på den, at du kan tilføje kategorier og tags til dit indlæg. Kategorier vælger du fra listen, tags angiver du selv helt frit. Det er også her, at du kan angive det billede, du ønsker at føje til dit indlæg. Det er dette billede, der fremvises, når dit indlæg vises på siden.

Nedenunder er der ‘Titel’-feltet, hvor du angiver indlæggets titel. Under dette er selve tekstområdet, hvor indlægget kan skrives. I tekstområdet har du en række muligheder. Blandt andet kan du ved at trykke på ‘+’-ikonet i venstre side indlejre billeder og videoer i indlægget.

Derudover findes der forskellige formateringsmuligheder. Disse finder du frem til ved at markere teksten. Her kan du så markere teksten som fed, kursiv eller understreget samt indsætte links, lister og tabeller. Du kan også lave overskrifter og indrykke citater i indlægget.

Load More

 

Brugerprofil og indstillinger

Din brugerprofil er der, hvor du præsenterer dig selv for resten af Debatt.dk. Her kan du fortælle lidt om dig selv og linke til sociale medier. Desuden kan andre følge med i dine indlæg og seneste aktivitet. Det er også her, man kan se, hvem du følger, og hvem der følger dig.

Der er 5 sektioner på din brugerprofil: ‘Profil’, ‘Blog’, ‘Aktivitet’, ‘Følger’ og ‘Følgere’.

‘Profil’ er der, hvor du via tekst, links og billede fortæller, hvem du er. ‘Blog’ er bl.a. der, hvor andre brugere kan finde dine seneste og mest anbefalede indlæg. Desuden kan du også redigere i dine udgivne indlæg og kladder og se dine gemte indlæg eller tilføje et helt nyt.

Under ‘Aktivitet’ kan din personlige aktivitet på Debatt.dk ses, hvilket f.eks. omfatter anbefalinger af indlæg eller kommentarer. Derudover kan du se, hvilke omtaler af dig der finder sted på Debatt.dk, og så kan du også via fanen ‘Følger’ se aktiviteten for de brugere, du følger. Denne fane skal betragtes som dit personlige nyhedsfeed og kan også ses via ‘Aktivitet’-siden. Desuden kan du se de aktiviteter, du har markeret som favoritter.

Til sidst er der også sektionerne ‘Følger’ og ‘Følgere’, hvor du kan se, hvem du følger, og hvem der følger dig.

Load More

Du kan redigere din brugerprofil via ‘Rediger’-knappen. Når du trykker på denne knap, kan du herefter se de forskellige profilfelter og f.eks. ændre din beskrivelse, dit navn eller dine links til sociale medier. Når du har foretaget dine ændringer, gemmer du dem ved at trykke på ‘Gem ændringer’.

Dit profilbillede kan du skifte via knappen ‘Skift profilbillede’. Her kan du overføre det billede, du ønsker som profilbillede, slette dit gamle eller tage et helt nyt via dit webcam.

Load More

Du kan se og redigere i dine indstillinger via ikonet i headeren øverst på siden. Der er 4 kategorier af indstillinger: ‘Generelt’, ‘E-mail’, ‘Profilsynlighed’ og ‘Slet konto’.

Under ‘Generelt’ kan du redigere den mail og det password, der er tilknyttet din konto. Husk at angive dit nuværende password, hvis du ønsker at redigere dit password. Har du glemt dit nuværende password, kan du få hjælp ved at trykke på ‘Glemt Password?’. Under ‘E-mail’ kan du vælge, hvornår Debatt.dk skal sende dig e-mails med notifikationer om aktivitet på siden.

Under ‘Profilsynlighed’ kan du meget nemt vælge, hvem der skal have adgang til at se hvilke oplysninger på din profil. F.eks. kan du vælge, om alle besøgende, kun registrerede brugere eller kun dig selv må se dit telefonnummer. Under ‘Slet konto’ kan du slette din konto. Når du først har slettet din konto, forsvinder alt indhold genereret af dig også. Dette vil ikke kunne genskabes.

Load More

 

Fællesskab

Debatt.dk er et fællesskab, og det bliver først rigtigt sjovt, når man forbinder sig nogle andre. Den måde, hvorpå man kan forbinde sig til andre brugere, er ved at følge dem. Derved kan du på din brugerprofil under sektionen ‘Aktivitet’ eller på ‘Aktivitet’-siden følge med i, hvad de foretager sig på Debatt.dk.

Hvis du ønsker at følge en bruger, kan du f.eks. på ‘Seneste’-siden gøre det via ikonet, men ellers skal du blot klikke dig ind på deres profil og så følge dem derinde. På din brugerprofil kan du se, hvem du følger, og hvem der følger dig.

Load More

‘Aktivitet’-siden er der, hvor du kan se alt aktivitet på Debatt.dk. Her kan du vælge at se aktiviteten for alle brugere eller blot for dem, du følger. Du kan også engagere dig i den aktivitet, du ser, ved at skrive et svar eller markere aktiviteten som favorit.

‘Aktivitet’-siden er altså både stedet, hvor du kan se alt, der rør sig på Debatt.dk, og få sorteret aktiviteten, så du kun ser det fra dem, du følger. Desuden kan du se de omtaler af dig, der bliver foretaget på Debatt.dk. Du kan også se de dele af aktiviteten, der gælder dig selv og dem, du følger på din brugerprofil.

Load More

I headeren øverst på siden finder du en lille klokke, der fortæller dig, om der er nye notifikationer. Du får en notifikation, når andre brugere interagerer med dig og dit indhold på Debatt.dk. F.eks. hvis de anbefaler et af dine indlæg.

Load More

Når du læser et debatindlæg på Debatt.dk, har du mulighed for at kommentere på det ved hjælp af kommentarfeltet under indlægget. Kommentarer er din mulighed for at engagere dig i debat med Debatt.dk’s andre brugere samt kommentere og reagere på de indlæg, du læser. Desuden kan du svare på andre brugeres kommentarer, og derved kan debatten få lov at rulle sig ud.

Du har også mulighed for at kommentere på andre brugeres aktivitet på Debatt.dk via ‘Aktivitet’-siden.

Load More

Er der et debatindlæg på Debatt.dk, du særligt godt kan lide, kan du anbefale det til andre brugere. Dette gør du ved at trykke på ‘Anbefal’-knappen, der har form som et hjerte. Når du anbefaler et indlæg, kan andre brugere på Debatt.dk se det, og den bruger, der har forfattet indlægget, får også en notifikation.

Load More

 

Kontakt og yderligere hjælp

Har du lyst til eller behov for at kontakte Debatt.dk, kan du gøre dette via vores ‘Kontakt’-side. Alle henvendelser er velkomne.

Du er også meget velkommen til at tage kontakt, hvis du har brug for yderligere hjælp i forhold til Debatt.dk’s funktioner og platform eller hvis du har lyst til at vide, hvordan det hele hænger sammen og fungerer.

Load More